tirsdag den 3. juni 2014

5 semester, VNT specialisering

Vi har i vores VNT specialisering valgt emnet:
Stjerneløb- i naturen og med materialer fra naturen.

Her er billeder fra vores praktiske del, hvor vi var i Rødekro og lave stjerneløb med 1 2 klasse.
Jeg stod for en post med følekasser.









Målet var at se om børnene kom i flow. Hvilket vi ret klar oplevede:-)



fredag den 21. marts 2014

5. semester, biotop 6, naturfænomener. Stribede sten

Jeg har tænkt at det sidste indlæg om naturfænomener skal handle om naturfænomenet stribede sten. Det jeg tænker her, er at jeg vil prøve at få børnene til, at forstå, at man noget kan ændre udseende, når det udsættes for høje tryk. ( de stribede sten udsættes for høje tryk og varme, når de bliver til).
Jeg har fået inspiration til aktiviteten på følgende netside: http://forskerfro.no/aktivitet/de-stripete-steinene-metamorfe-bergarter/

Jeg tænker at målgruppen enten er de ældste børnehavebørn de 5-6 årige eller SFO børnene. Fordu de er så store, at de vil ud fra deres læringsforudsætnigner både kunne koncentrere sig en smule længere end de små børnehavebørn, samtidig med,a t de vil være interesseret i selv at have fingerne i tingene.

Det jeg vil planlægge af aktiviteter med stenene er først og fremmest, at man skal ud og finde nogle stribede sten fx. ved stranden. Samtidig med, at børnene skal finde andre ting i hverdagen med striber. Jeg tænker så, at den sidste aktivitet de skal lave er selv at "fremstille striber" via tryk, så de får en fornemmelse af hvad det er, der sker med stenene, når de dannes og der dannes striber.
For at børnene skal få en forståelse af hvad det er der sker med stenen, og at det faktisk er sand der lægger sig lag på lag og danner striberne kunne man tage dette link i brug om fra
http://www.denlillemammut.dk/grafik/pdf/sedimenter-mellemskole.pdf,
som er taget fra denne side: www.denllillemamut.dk, som har mange gode forklaringer og små video film klip.

Jeg tænker, at man enten kunne bruge, SMITTE modellen, Hiim og Hiipes relations model eller EVA modllen til planlægning af forløbet. Man kan sige, at ens for modellerne er, at de alle kommer omkring læringsforudsætninger, rammefaktor, mål, indhold, læringsproces og evaluering på en eller anden måde.

I vores lærebog natur og miljø i pædagogisk arbejde, er der afsnit der både beskriver læringsforudsætninger for de forskellige alderstrin, samt ´didaktik og metode, hvad man skal gøre sig af didaktiske overvejelser i forbindelse med planlægning af et forløb.

Jeg tænker,a t dette forløb kunne være over nogle dage. Hvor man
1. dag tager til stranden og finder stribede sten + finde andre ting med striber fra hverdagen.
2. dag få viden om de stribede sten og deres opståen fx. via den siden www.denlillemamut.dk
3. dag slev afprøve en aktivitet med at lave striber ved at anvende tryk: tænker, at man kan lave et simpelt lille forsøg med modeller voks. Lave kugler med forskellige farver og med hånden trykke dem flade, så der dannes striber. Jeg har fået inspirationen fra den norske net siden forskerfrø.

Pædagogens arbejde: Jeg tænker at det er pædagogen, der står for planlægningen af forløbet, samt sætter sig inde i den nødvendige viden om de didaktiske overvejelser, børnene forudsætnigner, samt den den faktuelle viden omkring de stribede sten. Det er pædagogen der via bruge af nettet m,.m skal forklare det teoretiske bag det der sker med de stribede sten, så de får striberne. I forhold til målgruppen, skal det være nede på en niveau så alle er med og kan være en  del af det. Det skal fange børnene. Så en blanding af fortælling, fx. visning af sten, video, samt at de selv skal finde både stibede ting og selv lave en aktivitet er nok en god blanding tænker jeg.

Ejerskab og dokumentation: 
Ejerskab kræver at børnene føler de er med, og er en forudsætning for læring. Så det er vigtigt at få planlagt noget der fanger børnene. Ellers er de ikke så modtagelige og evnen til læring er begrænset.
Dokumentationene kunne være den aktivitet børnene laver. De kunne fx. lave en lille udstilling, så de andre børn og måske forældre kan se hvad de har lavet.

Evaluering:
Er selvfølgelig et meget vigtigt punkt. Så man kan se på hvad var godt, hvad virkede og hvad skal laves anderledes til en anden gang.

Min demonstration af aktiviteterne: 
Jeg vil i det følgende selv demonstrere forsøgene.

Jeg har været på min biotop og finde stribede sten:

Jeg har været på opdagelse i hverdagen og finde striber:

Jeg laver en aktivitet med modellervoks, som demonstrere hvordan de stribede sten bliver til:


Her har jeg taget forskellige farver af modellervoks og lavet kugler, som jeg stiller oven på hinanden. 

Men håndfladen giver jeg det et tryk, sådan som de stibede sten bliver udsat for. 

Her ses resultaterne. Man kan se at modellervoksen har dannet striber under trykket. 




Hvad skal børnene have ud af forløbet: 
Jeg tænker,a t børnene skal have en viden om hvad det er der sker med de sten de finder. Hvordan er de blevet sådan? Hvad der der sket med dem? Og hvordan kan jeg selv prøve at efterligne det der sker? Dette via pædagogens fortællig, samt videoklip fra www.denlillemamut.dk samt selv forsøger sig med modellervoks. Jeg tænker, at der er flere sanser, der bliver sat i gang. Hvilket jo er bevidst kan være en for indlæringen.

Litteratur til aktiviteten:
Den obligatoriske opgivne
Natur og miljø i pædagogisk arbejde
http://www.denlillemammut.dk/
http://forskerfro.no/aktivitet/de-stripete-steinene-metamorfe-bergarter/

torsdag den 13. marts 2014

5. semester Biotop 6: natur og naturfænomener: Vind ( på min biotop).

Jeg vil i mit indlæg her beskæftige mig med vejret. Nærmere bestemt vinden. Jeg vil lave en vindmølle i papir. Inspireret af denne side
http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=2029
og derefter tage vindmøllen med ud på min biotop. Min biotop er vand og strandområde. Det ligger lidt i læ og så alligevel ikke. Jeg vil tage vindmøllen med ud på biotoppen og tage en lille video af det.
Derudover vil jeg  lave et forløbe med en børnehave gruppe omkring emnet. Et forløbe der strækker sig over en uge:
Hvor emner som; vinden, hvor kommer vinden fra, hvordan måles og mærkes den? Berøres.

Kort er her beskrevet omkring vinden:

Emnet vind:
Hvor meget blæser det? Det kan du se og mærke, når du er ude. Blade, bølger og røg viser dig, hvor stærk vinden er.
Hvor kommer vinden fra
Bind en uldtråd på en pind og undersøg hvor vinden kommer fra. Du kan også sutte på fingeren – og stikke den op i luften. Den side der bliver kold er vindens side.
Hvad er vind? Vind er en bevægelse i luften. Det sker i både større og mindre målestok. Der er vinde som fx kan få en gren til at bevæge sig, og andre lidt stærkere vinde, der kan skabe store bølger på havet

Vejret: Hvordan vejret er dagen i dag kan vi fx læse på DMI.
Så der er rigtig mange ting omkring vinden man kan tage op og arbejde med i forbindelse med at man laver en vindmølle i papir.
Pædagogiske/ didaktiske tanker:
Jeg tænker at forløbet skal omhandle vinden hvor, børnene også laver en vindmølle i papir.
Målgruppen : kan være de 3-6 årige.

Hvor man planlægger, at man vil udenfor og opleve vinden på egen krop og selv vil lave en vindmølle i papir.  Forløbet kunne planlægges, således, at man tager en tur i skoven, ser på hvordan vinden tager fat i træernes gene og blade og hvordan den mærkes på egen krop. Dernæst kunne man tage en tur til stranden og tage sin papir vindmølle med og se både på vindmøllen men også mærke på egen krop hvordan vinden er her.
Man kunne planlægge forløbet ud fra en didaktisk model fx smitte modellen. Her sætter jeg ikke forløbet direkte ind i modellen, men ser på hvordan man evt. kunne arbejde med vinden over 1 uges forløb.

Så hele forløbet kunne se således ud:

Emne: Arbejde med vinden i 1 uge:

1. dag:  lave sin egen vindmølle ud af papir- her får barnet også ejerskab og interesse ( ejerskab er en forudsætning for læring). Man skal lige indtænke barnets alder og herudfra vurdere hvor meget hjælp det skal have til, at lave vindmøllen.

2. dag: en tur til skoven med vindmøllen, mærke vinden på kroppen og se på træer og blade.

3. dag: en tur til stranden  med vindmøllen, mærke vinden og er den anderledes på stranden?  evt. afprøve metoden med at sutte på fingeren. Den side der bliver kolde er den side vinden kommer fra.

4. kunne man evt.  læse en bog om vinden  fx. denne  bog med 22 små historier om vind og vejr. Man kunne udplukke et par historier om vejret.

5. dag:  kunne man lave et børneinterview med børnene over ugen der er gået. Her fået man en ide om hvad børnene har fået ud af forløbet. Det kunne være den dokumentation børnene laver i forbindelse med forløbet.

Ejerskab: 
Jeg tænker, at ved at de selv er aktive, selv laver en vindmølle ovs. vil de føle ejerskab, og ansvar for at de får det produkt de kan tage med ud i skoven og på stranden. At børnene opnår ejerskab, er en forudsætning for læring.

Pædagogens rolle: I forløbet tænker jeg, at pædagogen er den der er ansvarlig for at skaffe materialer til fremstillingen af vindmøllen, samt planlægge de småture til stranden,  samt finde en bog omkring vejret, og samt udføre børneinterviewne.
Det er samtidig pædagogens opgave at tilrette lægge og planlægge opgaven så alle kan være med dvs. tilpasse så børnenes læringsforudsætninger tilgodeses alderen. Her de 3-6 årige. Dvs. det er pædagogen job, at kende børnenes forudsætninger inden forløbes planlægges.
Men pædagogen skal også skaffe sig den faktuelle viden omkring emnet: Vinden. Her kan kun søge på  goggle, forskellige lærebøger, biblioteket m.m.

Hvad skal børnene have ud af det?
Hvis ugen planlægges som ovenstående, vil børnene både sanse mæssigt, finmotoriske, visuelt, taktilt og motorisk blive aktiveret.  Spørgsmålet er om der er for mange aktiviteter? Det er svært at vurdere når dette forløb kun er planlagt teoretisk.
Men de vil også få en viden, om hvad vind er og mærke det på egen krop. Få en ide om hvordan man mærker vinden og ser hvad vinden kan gøre. At det er forskelligt hvor man er, hvordan vinden er- tænker skov og strand.
Via vindmøllen kan de se, at vinde faktisk kan få ting til at flytte sig. Men også en ide om vindretningen, og at vindmøllen kun bevæger sig hvis, der er vind.

Arbejdsformen- hvilken gavner den måde, børnene lærer på:
At både, at børnene selv er aktive, får vejledning/ støtte af pædagogen og der arbejdes både, motorisk, visuelt, sanserne aktiveres. Børnenes forudsætninger i denne aldersgruppe er netop, at de er mest optaget når de selv får lov til, at have fingrene i noget. Samtidig med at de gerne vil have den voksne på sidelinjen til, at støtte op og vejlede.

Jeg vil i det følgende vise hvordan min vindmølle af papir blev til: ( den jeg tænker børnene skal lave også).
Til vindmøllen bruges : 
Papir
perler
knappenål
blomsterpind
en saks

Her bruger jeg helt almindelig papir. Jeg har fået fat i nogle orange blomster pinde og finde hvide perler som jeg købte i brugsen. Jeg har desuden fundet knappe nåle i min lille sy kasse. 

Her på billedet er min søn Luka på 5 år i gang med at klippe.
Jeg klipper en kvadret ud af det hvide papir, og tegner fire linjer ind mod midten. Klipper efter linjerne og folder fire af "kanterne" ind mod midte. Sætter dem fast med tape. 
Tager en knappenål og sætter en perle på. Stikker kanppenålen og perlen igennem "møllen" og sætter en perle mere på knappenålen. og sætter det tilsidst fast på blomster pinden. 


Her ses det færdige resultat.


Jeg har forsøgt mig med et video klip, men ved ikke havd det er der går galt. Det er et videoklip med demonstration af vindmøllen på min biotop. Hver gang det ligges ind på siden er det en sort kasse!!!
Min biotop er som sagt et vandområde. Der var god vind ved vandt. Faktisk en del mere, en da vi afprøvede vinmøllen i haven.
Nede ved vandt var det østenvind den da vindmøllen blev afprøvet.

Evaluering:
Børne interviewet kan være en del af evalueringen. Det giver et billede af hvad børnene har fået ud af aktiviteten. Det man forventede- eller måske giver det et billede af, at man har planlagt for meget, for lidt eller noget helt tredje.

Fremtidig arbejde indenfor emnet:www.skoveniskolen er der nogle rigtige gode tips til videre arbejde med emnet. Fx bygge en vejrstation. Men måske det er for kompliceret for målgruppen. Så skal aktiviteten måske beskæres lidt og forenkles tænker jeg. Man kunne også arbejde med vindretning.
Eller arbejde med  Beaufort vindstyrke model, som ses her:
Den går fra vindstyrke 0 til vindstyrke 12.
Vindstyrke (Beaufort)TegningVindhastighed
0: Stille
Røg stiger lige op.
Hav: Vandfladen er spejlblank.
Mindre end 1 km i timen
1: Næsten stille
Røgen viser lige netop vindens retning.
Hav: Små krusninger.
1 – 5 km i timen
2: Svag vind
Små blade og vimpler bevæger sig.
Hav: Korte småbølger.
6 – 11 km i timen
3: Let vind
Blade og kviste bevæger sig. Vimpler løftes.
Hav: Enkelte hvide skumtoppe.
  
12 – 19 km i timen
4: Jævn vindTynde grene bevæger sig.
Flag blafrer.
Hav: Lange bølger, hyppige skumtoppe.
20 – 28 km i timen
5: Frisk vind
Små løvtræer svajer. Flag blafrer.
Hav: Overalt hvide skumtoppe.
29 – 38 km i timen
6: Hård vindStore grene bevæger sig. Flag blafrer kraftigt. Paraply vender indersiden ud.
Hav: Store bølger, skumsprøjt.
  
39 – 49 km i timen
7: Stiv kuling
Større træer svajer. Flag står lige ud.
Hav: Bølgerne tårner sig op, toppene brydes.  
50 – 61 km i timen

8: Hård kuling
Det er svært at gå mod vinden.
Kviste og grene brækker af træerne.

Hav: Skumstriber og skumsprøjt overalt.  
62 – 74 km i timen
9: Stormende kuling
Store grene knækker. Tagsten rives af huse.
Hav: Toppene brækker.
  
75 – 88 km i timen
10: Storm
Træer rives op med rode. Grene knækker. Store skader på huse.
Hav: Brådsøer. Havet er næsten hvidt.
  
89 – 102 km i timen
11: Stærk storm
Store skader i naturen.
Hav: Overalt frådende skum.
  
103 – 117 km i timen
12: Orkan
Enorme ødelæggelser.
Hav: Luften er fyldt med skum og sprøjt.  
Mere end 117 km i timen
Litteratur: 
www.skoveniskolen.dk
www.dmi.dk
den obligatoriske litteartur
vores grundbog : natur og miljø i pædagogisk arbejde  dele af kapitel 10, kap 11 og kap 8. 
Pædagogiske læreplaner- at arbejde med didaktik i børnehaven.



mandag den 3. marts 2014

5 semester: Biotop 6: 1 indlæg Naturfænomener- spiring

Omkring naturfænomener, har jeg været på goggle og søgt på emnet, jeg har været på www.skoveniskolen , kigget i vores grundbog, samt søgt på biblioteket og selvfølgelig på VNT bloggen og søgt inspiration. Jeg har fundet rigtig mange spændende emner. Desuden har vi på første indkald i februar været omkring emnet.
Jeg har b.la. kigget på emner omkring vejret- man kan fx lave en vejrstation, en regnmåler, vind mølle, kigge på skyerne, vandhastighed, kigge på og arbejde med drager. Jeg har kigget på emnet spiring. På vores indkald var vi omkring naturfænomenet gær, noget omkring æg og vand. Men man kan også undersøge noget omkring hvad er tungest- lettes, noget omkring fx, stribede og prikkede sten. Der er mange muligheder.

Jeg synes faktisk, at det er svært, at finde ud af hvilke emner jeg godt kunne tænke mig, at arbejde med. B.la. fordi jeg ikke har arbejdet med ret mange af emnerne før, men også fordi det er meget omfattende mange af de aktiviteter jeg finde. Det kan godt være lidt svært, at gribe an, i hvert fald sådan lige umiddelbart. Måske jeg får et andet syn på det, når jeg først kommer i gang.

Det første emne jeg tænker, at jeg vil beskæftige mig med er spiring. På www.skoveniskolen.dk
har jeg fundet en aktivitet omkring spiring. Aktiviteten omhandler : se et frø spire. De har foreslået at man prøver, at plante bog. Altså bøgetræets frø. En trekantet lille nød. Det er bedst at finde frøene mellem oktober og marts. Da de begynder, at spire i jorden nu her i marts. Så jeg har været i skoven i dag for, at finde bog.
Min biotop er et strandområde, som ligger i forbindelse med skoven. Derfor mener jeg godt, at det kan forsvares, at jeg laver denne aktivitet.

Her er billeder af hvad vi, min søn og jeg fandt i skoven lige ved siden af min biotop, i dag:

Nemlig bog.
Det næste jeg vil er, at plante bogene og iagttage spiringen. Men inden jeg går i gang med den del, skal forløbet planlægges. I opgaven lægges op til, at der skal man som pædagog skal finde ud af hvad man har brug for, at vide inden man går i gang med naturfænomenet. Man skal tænke arbejdsformer- i forhold til den udvalgte gruppe man vil arbejde med. Samtidig skal man tænke tanker omkring hvordan gruppen får ejerskab til forløbet.
Skal gruppen selv dokumentere og hvilken form? Kan dette forløb lægge op til nye undersøgelser/ eksperimenter?

Jeg tænker, at man kunne bruge en didaktisk model til, at planlægge forløbet. fx smitte modellen. Som består af sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. 





Målgruppen tænker jeg børnehave børn- fokus gruppe er de 4-6 årige.

I forhold til baggrund og forudsætninger tænker jeg, at man skal kende børnenes forudsætninger, da Det er en vigtig del for aktivitetens videre forløb. Fx. kan børn i den alder ikke koncentrere sig mere end 20- 30 min af gangen, og aktiviteten skal gerne være en blanding af, hvor de selv er aktive, får fortale en smule og samtidig hvor må det godt foregår både selvstændigt, men med en voksen på sidelinjen til støtte og vejledning.
Pædagogen skal have tilegnet sig viden omkring spiring, og omkring bog. Hvilken  årstid man kan finde dem, og hvorhenne.

Mål: kunne her være, at børnene får en viden omkring foråret og spiring evt. hvad er bog og hvor kommer de fra?. Fx. bogens anvendelse og selvspiring i naturen. 
Men samtidig vil jeg opnår,at børnene får ejerskab af aktiviteten, ved, at de selv skal med ud i skoven og finde bogene, og derefter selv plante dem i potter ( se anvisning længere nede på siden). Ejerskab er en forudsætning for læring.
Selv være opmærksomme på, hvad der sker og vande dem- sker der reelt en spiring? og hvis ikke hvad kunne være årsagen? kulde, varmen, lys, vandring ovs. Pædagogen skal være med til, at gøre børnene nysgerrig på hvad det er der sker/ ikke sker og hvorfor.

Jeg tænker at målet også er:  at børnene får lov til at røre en helt masse ting. De får stimuleret deres sanser både i forhold til at røre ved jorden, selv plante bogene, røre ved bogene. Ved at de bruger synet, hvordan ser bogen ud og hvordan følelses den egentlig?

Tegn: Er jo b.la. at de viser interesse for aktiviteten. Begynder at snakke om hvad er forår, hvordan ser man det? Fx. at de ser spiring af forskellige ting i skoven, men også på legenpladen, at de selv kommer og fortæller at de har set det.. og det...
Fortæller om bogenes farve, forme, hvad de ser før, under og efter spiringsprocessen, og mens de planter deres frø. 
Men samtidig, at de viser interesse, ejerskab,  ved at se til deres frø, og passer deres bog i "potten". 

Tiltag: Handlingen og arbejdsformer: er, at de skal en tur med ud i skoven og finde bog, plante dem og se spiringsforløbet. Tænker at børnene hver især skal plante deres egen frø og se spiringsforløbet, så de netop får ejerskab.
Her er det selvfølgelig pædagogen, der står for planlægningen af turen ud i skoven, søger for at alle får et frø de kan plante, sørger for jord, potter m.m.
Desuden er det pædagogen, der står for at forløbet både er visuelt, informativt- fx. via højt læsning omkring forår, spiring evt. en bog om bøgen den frø. Det er pædagogen der er guiden. 
samtidig kunne en god aktivitet være, at børnene hverisær evt. tegner en bog- her kommer der i hvert fald en anden vinkel på udover den visuelle og berøringen. Det kunne være et billede af bogen tegnet med blyant, tusser, farver eller maling ( udtryksform). 
Dialogen vil også være udtryksform. 
Det at tegne bogen/ frøen- kan være børnenes dokumentation.

Der bliver altså arbejdet med sanser, selvstændighed, det visuelle, det motoriske kommer med. Men samtidig er arbejdsformen også at vejlede og guide. 

Evaluering: 
Her tænker jeg, at der skal opsamles. Lykkedes aktiviteten ? Eller hvorfor gjorde den ikke. Fik vi opsamlet bogene/ frøene for sent, fik de ikke vand/ sol nok, eller var aktiviteten ikke godt nok planlangt. Var niveauet det rigtige ovs. 

Faktuel viden: Når forløbet er planlagt, er det pædagogen det skal sørge for at alt, der skal bruges er der; fx. alt til aktiviteten plantning af frø- potterne, kaffefiltrene ovs. Det er hende der skal sætte sig ind i hvornår der er sæson for at finde frøene og alt omkring spiring, forår og hende der anskaffer bøgerne til forløbet.
Det er b.la nyttig viden for pædagogen, at bogene findes på jorden mellem oktober og marts. ( når jorden bliver varm nok omkring marts mdr. spirer bøge- frøene i skoven).


Aktiviteten: på www.skoveniskolen.dk fandt jeg som sagt inspiration til forsøget. Det skal forløbe over ca. 2 uger og følgende skal man sørge for at skaffe inden opstart: 

- En tur i skoven og finde frø
- en potte til at plante frøene i
- et kaffe filter
-  jord
- tape

Fremgangsmåden er således: 

Gå i skoven og find bog. 
1. sæt et kaffefilter fast med tape på indesiden af glasset. 
2. fyld glasset med jord. 
3. læg frøet ned mellem papiret og glasset.
4. vand så jorden er fugtig og sæt glasset i vindueskarmen. Sørg for at solen ikke skinner direkte på frøet. 
5. sørg for at holde jorden fugtig. 
Dog ikke overvand, da man så "kvæler" planten. 

Det jeg har gjort er: 

At lave 3 forskellige potter, som jeg stiller i 3 forskellige temperede rum. En i køkkenet i vindueskarmen, hvor temperaturen er ca. 20 grader, 1 i vores udestueved vinduet, hvor temperaturen afhænger meget af hvordan vejret er- der er altså svingende temperatur, og så vil jeg stille en udenfor ( jeg sørger for et område hvor solen ikke står direkte på- hvor temperaturen svinger mellem 4-10 grader lige pt. 

Jeg vil så kigge til potterne løbende og følge spiringen: 

Her ses potterne: 

Bogene plantes

Der kommer lige et par kastanier oven på.....


Den ene placeres udenfor

den anden  i udestuen 


og den sidste i køkkenet

På disse billeder har jeg glemt, at lægge kaffe filtret i, om jeg egentlig er en væsentlig del, så man kan se spiringen. Det bliver gjort efterfølgende, så aktiviteten er som skrevet. 

frøet ses ikke så tydeligt mellem glasset og papiret, men det er der.


Jeg lader aktiviteten køre over 2 uge. 


Jeg tænker, at forløbet kunne lede over i nye undersøgelser/ eksperimenter fx. ved at børnene undersøger frøens/bogens indhold, hvem spiser den, og hvad kan bogen ellers bruges til? ( har b.la. selv læst at man kan bruge dem til mel og lave mad ud af dem). 
Se fx. denne side: 

http://www.isabellas.dk/Have/Traeer-og-buske/Bog---skovbundens-sproede-delikatesse.aspx#.UxRYTuN5NUg
Her anvendes bog i maden og til grisene. 

http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=15&a=199
Her er en opskrift på ristede bøg

Man kunne også undersøge de forskellige trætyper og hvert træs frø..og vækst. 


Litteratur anvendt til aktiviteten/ opgaven: 
goggle

Natur og miljø i pædagogisk arbejde kap. 8 Didaktik og metode, kap 3 natur og læring og kap 2 sansning og naturerfaring. 
Pædagogisk- didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole.
Pædagogiske læreplaner- at arbejde med didaktik i børnehaven.
samt den opgavne litteratur der er opgivet  til biotop 6 opgaven. 


Opdatering på spirings processen:  Bog frøene har nu været i jorden i 1 uge. Der er desværre ikke sket det store. 
Det kan der jo være flere årsager til.
Evaluering: 
Frøene kan være for gamle- måske indeholder bogene slet ikke noget ( nogen frø). Måske er de tomme, fordi det er sidst på sæsonen jeg har fundet dem?
Måske er temperaturen ikke den rette? Der stod i papirene, at de ikke måtte stå i direkte lys, men gerne skygge. Det spirings forsøg, der står udenfor, har stået i direkte sol, om eftermiddagen og skygge om formiddagen. 
Måske har de ikke fået vand nok eller måske for meget vand? Trods jeg har fulgt anvisningen om, at de ikke må stå og "søppe" i vand. 
Måske har det været for varmt, for det forsøg der stod i udestuen? Der bliver meget varmt de dage hvor solen står på. Faktisk op til 30 grader i de her solskins dage. 

Der kan være mange årsager til at der ikke er sket det store. 
Jeg har "vandet forsøgene" og forsøgt at følge anvisningen fra www.skoveniskoeln.dk. 
Dog har jeg stillet forsøgene 3 forskellige steder: 
1 udenfor, 1 indefor i køkkenvinduet, som står i skygge hele dagen og en i vores udestue, som svinger meget i temperatur. For at se om temperaturen har en indflydelse på forsøgene.

Her er billeder af forsøgene: 
 Her er billede af det forsøg der har stået udenfor. i halv sol, halv skygge. Som nu er flyttet til skygge hele dagen. Står udenfor. 

Her er det forsøg der har stået i vindues karmen i vores køkken.



Her er det forsøg der har stået i udestuen med meget svingende temperatur op til 30 gader, når solen står på. ( den lille blomst er min søn der har sat den i.... så ikke noget spiring...).


Jeg lader dem stå endnu en uge. Den eneste ændring jeg har lavet er, at stille det forsøg der stod udenfor, i et område, hvor der det meste af dagen er skygge. I stedet for at det står det halve af dagen i sol og det halve af dagen i skygge. 

Så laver jeg en ny opdatering igen næste uge. 
Da der ikke er sket nogen synlig forandring lægges ikke nye billeder ind. 






søndag den 23. februar 2014

5.semester- biotop 5. friluftsliv- land art

Vi har på sidste indkald været en tur på stranden og arbejdede med Land art. Det er et emne jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med. Så det var spændende at prøve.  Som jeg også sagde til Ida, så er det er emne jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med- og det er første nu jeg får øjnene op for hvad det indebærer og drejer sig som.
I vores grundbog natur og miljø i pædagogisk arbejde kap 11: beskriver Land art som en del af friluftslivet, som der er kommet øget fokus på. Land art opstår som en kunstnerisk retning. Ved brug af levende natur og natur materialer forsøger man at skabe udtryk i landskabet.

Den tur vi var på i weekenden på vores indkald kunne man have lavet med fx en SFO gruppe tænker jeg eller måske en børnehavegruppe, måske førskolebørn.
Børnene Vil få stimuleret deres sanser, sat tankerne i gang og få brugt deres krop.
Der er mange emner man vil kunne fokusere på ved Land art.

Ved en SFO gruppe eller før skole gruppe, vil man fx kunne gøre som vi gjorde på indkaldet, hvor man fx har fokus på tal i naturen, bogstaver, begreber, farver eller finde ting der er spændende.

I forhold til de didaktiske/ pædagogiske overvejelser er det vigtigt at tænke hvad og hvordan man vil opnå dette i naturen.- (fra bogen børn, friluftsliv og natur af Stefen Holberg, side 31).

Her kunne fokus/ målet jo være, at lære noget omkring tal og bogstaver og farver i naturen fx på en strand. Hvordan er jo så hvordan man når hen til målet. Det kan være ved at gå på opdagelse på en strand/ skov kan se om man herigennem kan finde dette. Dette er en anden måde at lære disse begreber på gennem - ved brug af naturen. Så med den ovenstående gruppe ville jeg planlægge en tur til stranden og afprøve ovenstående.

Her er billeder fra vores indkald: Både med tal, bogstaver med også andet Land Art


Her ses fx et H, som træet danner

Her danner et træ et V

Grenen danner tal

 

Her er fundet træ- noget vi synes var spændende ( hvordan vandet kan forme træet)
Men også her skulle vi finde farver: blå ( blå muslingene), grønt ( noget garn vi fandt), noget gult ( vi fandt en gul snegl), noget rødt ( vi fandt en rød sten).

Men man kan også arbejde med at bruge ting i naturen til at lave kunst:

her er billeder fra det vi hver især i vores grupper "fremstilte"- hvilket også sagtens kunne være en aktivitet for børnene i SFO eller før skole gruppen.  her får man gang i sanserne og bruger sin fantasi, og kreative evner. Men man lærer også de forskellige ting, her på stranden, at kende. Fx hvad er en blåmuslig...

Her var der nogen der, ud fra et emne lavede noget, som de passede til emnet.

her er der lavet et trolde ansigt.

Andre lavede "engle" i sandet ved at lægge sige ned og bevæge arme og ben.

Her er lavet en blomst af muslinger.


Et sandslot beklædt med muslinger.

Muslinger og tang brugt til at lave kunst... det er kun fantasien der sætter grænser.

I vores gruppe er Carsten ved at lave en hummer i sand.

Udover at bruge naturen til kunst, har naturen også en rigtig positiv indvirkning på sind og humør... det er i hvert fald hvad jeg selv erfarer. (men har også læst i vores grundbog, at det kan bruges i nogle former for terapi. Fx kan en tur ved stranden virke beroligende).
Lige nu kører programmet BS og recepten på lykke hvor man ser hvordan friluftslivet og aktiviteter i naturen kan gøre rigtig meget for sindet og faktisk i nogen tilfælde virke "helbredende".

Men land art er meget mere end en tur ved stranden, som skrevet i øverst i dette indlæg.