4. semester: biotop 4 prikkede og stribede sten indlæg 5.

Vinklen her er nok æstetisk.

Jeg har fået inspiration til denne opgave omkring prikkede og stribede sten via et norsk projekt, hvor børnene via sten lærer om striber og prikker.
Så målet med aktiviteten er, at barnet kan genkende prikkede og stribede mønstre, og evt. kunne fortælle en historie hertil. Altså få en viden om hvordan stenen er blevet til via forskellige forsøg.

Jeg har været på min biotop for at lede efter sten. Jeg fandt sammen med familien disse sten med striber og prikker:

Jeg vælger dog, at lave en aktivitet med de prikkede sten. Aktiviteten består først og fremmest af, at kigge på stenene og studere prikkerne, finde andre ting med prikker i hverdagen  samt lave en aktivitet omkring historien bag de prikkede sten- hvordan de bliver til fra at være flydende materiale til en fast masse. Jeg tænker, at afhængig af hvilket projekt man vælger at tage udgangspunkt i, er aktiviteten til børnehave børn eller måske til en projekt uge i SFO´en:

Pædagogiske og didaktiske overvejelser: til både at finde prikker og lave forsøg/ aktivitet med stearinlys. Jeg vil bruge
Hiim og Hippe Modellen, for at planlægge samt gøre de pædagogiske og didaktiske overvejelser:

Modellen består af 6 hovedpunkter

1. Læringsforudsætninger
2. Rammefaktorer
3. Mål
4. Indhold
5. Læreprocessen
6. Evaluering

Ved lærings forudsætninger: skal man klarlægge den enkeltes forudsætninger. Man skal tænke alder- hvilke forudsætninger har en 3 årig og 4 årig ovs. så alle kan være med ud fra deres forudsætninger. Samtidig handler det også om, hvad og hvordan kan vi lave aktiviteterne ud fra det, vi har alt gøre godt med  i institutionen.

Rammefaktor: Er det man arbejder efter og ud fra. Her i denne aktivitet er det både, at lede efter prikkerne- i institutionen og på stranden, hvor børnene leder efter prikkede sten. Hvor kan man lede og hvilke regler er, der for hvad man kan lede efter fx

Mål: Hvad er målet med aktiviteterne. Her i aktiviteterne er målet, at børnene får en viden om hvordan prikker ser ud, kan genkende dem. At børnene får en viden om hvordan stenen er blevet til, via et lille forsøg med stearinlys.

Indhold: Børnene går ud på stranden og leder efter prikkede sten, finder prikkede ting i institutionen- og herved får en viden om prikker. De laver et forsøg med stearin for, at finde ud af processen i hvordan stenen er kommet fra flydende masse til fast form.

Prikke jagt hjemme hos mig/ i aktiviteten ville det være i institutionen/ stranden.
Efter at have været på opdagelse herhjemme fandt jeg, med hjælp af mine drenge følgende prikker:

prikker i computerspillet

på svampen

På motions cyklen

På tungen

På puden

på burger bollen

prikker i spegepølsen

Læringsprocessen: Her tænker jeg, at børnene skal være både aktive på stranden og i institutionen med, at lede efter prikker. De skal selv finde prikkede ting. Bruge deres sanser til at se, føle mærke og opleve. De kunne evt. lave en tegning med de prikkede ting de finder eller man kunne læse en bog omkring prikker.
I forsøget omkring stearinlyset tænker jeg, at de skal være delvist aktive, lyttende og observerende. Da det kan være farligt med lyst tænker jeg, at det er den voksne der styrer det. Dog kan børnene være aktive og deltagende omkring størknings processen.

Evaluering:  Her skal man finde ud af hvad, der var godt og, hvad der ikke var godt. Hvad har børnene fået ud af processen og hvad, skal gøres anderledes næste gang.

Sådan kunne forløbet med aktiviteterne se ud i en institution- tænker jeg.

Forsøg med stearin- størkningsprocessen:

Udover, at finde prikkerne i hverdagen og stranden- stenene, tænker jeg, at man som skrevet i ovenstående, kan lave en aktivitet/ et forsøg ud fra historien om, hvordan de prikkede sten bliver til. At de engang har været smeltet og er størknet og derved fået det prikkede mønster. Man kan altså lavet et forsøg og afprøve, den samme proces, som stenene har været igennem. Nemlig fra flydende til fast stof.
Det kan man fx gøre med stearinlys. 

Man skal bruge til aktiviteten:

- Stearinlys
- en skål
- et stykke papir

- Fremgangsmåden er, at man tænder lyset og lader det brænde et stykke tid, så stearinen bliver flydende.
- Hælde det flydende stearin på et stykke papir eller i en skål
- Studere stearinen når det bliver størkner

Resultatet:
Flydende stearin - størknet stearin- processen på et stykke papir.
Stearinen er gennemsigtig og varm, når den hældes på papiret. Den bliver langsom hvis, når den køler af og størkner.

Størkningsprocessen i en skål:

4. semester: biotop 4: Opdatering af blog efter stormen Bodil- en lærerig gå tur, indlæg 4.

Vi var hele familien forbi biotopen efter stormen Bodil havde gjort sit indtog.
Her  er billeder fra biotopen:

 Det er her vi plejer, at fiske, men den dag var her meget lavvande.

 Så lavvande, at man kunne fange sådan en lille en med hænderne.

Her ses stenene på bunden. Normalt, er det heller ikke tilfældet, at man kan se dem.
Det er nok ikke en aktivitet.( Skulle jeg komme med et bud på hvilken vinkel aktiviteten kunne have, kunne det være enten sunhedesmæssige/ motion eller også æstetiske). Men alligevel meget lærerig gåtur for mine børn. De stillede utrolig mange spørgsmål, om hvorfor det nu så sådan ud, når nu der plejede at være en del vand her.

Men også sandbunden, og hvad der var på/i den synes de var utrolig interessant. Specielt fordi, at vi nu lige pludselig kunne se hvad, der er på bunden- her hvor der normalt er vand nok til, at de fisker her. Vi så en masse sten, muslinger, tang m.m.- af forskellige slags.

Så naturfænomener, som storme, der laver en del ravage er også rigtig spændende og lærerigt for børn- og voksne. 

4 semester: tekstiler- arbejde med cernit indlæg 4

Jeg har som det sidste  i forhold til, at arbejde med tekstiler, valgt, at prøve, at arbejde med cernit. Cernit er modeller voks lignende i konsistensen. Kan også sammenlignes med ler. Men forskellen er, at cernit "bændes" i ovnen i ca. 15- 30 min ved 100- 130 C alt efter hvor tykt emnet er og, om det er varmluftovn eller ej, hvorefter det bliver hårdt.
Under brænding bliver cernitten blødere, så alt efter hvad man laver, kan man vælge, at understøtte det. Men går det i stykker kan man tilføje nyt af cernitten og brænde det igen.

Cernitten skal ældes igennem inden det bliver blødt og til, at arbejde med og forme med. Til gengæld bliver det også blødere og blødere jo længere man arbejder med det. Bliver det for blødt kan man enten skylle hænderne under koldt vand og arbejde videre og ellers kan man lægge cernitten i køleskabet i nogle minutter. Så bliver konsistensen lidt hårdere igen. Cernit bliver lidt blank i udseenet.
Cernitten er nemmest at ælte med fingrene. Men man kan selvfølgelig vælge at bruge forskellig redskaber, når man skal lave forskellige figurer. Jeg valgte at bruge vores urte kniv. Den var fin skarp.

Cernitten kan males/ lakeres før og efter brænding. Det findes i et vælg af farver. Man kan lave mange forskellige ting med det. fx knapper: ses bla. her http://www.altomhobby.dk/cernit-og-fimo/instruktioner/

 Her er et udvalg af de mange farver man kan få det i.

Et eksempel på, hvad der også kan laves af cernit. https://www.google.dk/search?q=cernit&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=cD2vUoGPN8_4yAO1soCQCg&ved=0CD0QsAQ&biw=1438&bih=661&dpr=0.95#imgdii=_

Jeg synes, at det er vildt imponerende hvor flotte ting man kan lave- som ses på ovenstående net side.

Jeg vælger, at bruge cernit til de træsko jeg laver til dukken.
Jeg går ikke efter en skabelon, men vælger, at lave træskoene ud fra hvordan gammeldags træsko ser ud. Dette fordi det er en ældre "bondekone" jeg lavet.

Jeg laver nogle ben af træ, som jeg limer på kroppen jeg har lavet. Jeg sætter det fast med en limpistol. Samtidig med at jeg limer træbenene fast i træskoene. 

Her er det færdige resultat. Jeg vil synes, at cernit, vil være et godt alternativ til modellervoks i fx en børnehave. Dog skal man huske på, at det ikke må spises. Så måske det er mest egnet til de større børn i børnehave og måske SFO børn. Men det der er at foretrække ved cernit er, at når det er bagt holder det formen og bliver hårdt. Så man kan stort set lave næsten alt af cernit.

Den færdige dukke:





4 semester, biotop 4: fisketur og skovtur- motorisk- sundhedsmæssig vinkel indlæg 3

I mit 3 indlæg har jeg tænkt, at lave en aktivitet i forhold til motorisk- sundhedsmæssig vinkel, her en fiske tur og evt. vise hvordan man tilbereder evt. fangst . Samtidig har min familie og jeg været en tur i skoven. Hvilket også kommer ind under denne vinkel.

Pædagogiske og didaktiske overvejelser: 
I vores lære bog natur og miljø kap. 6  beskrives b.la. hvordan motion og bevægelse styrker kroppens kredsløb, forebygger livsstilsygdomme, og fremmer velvære.
Børn der tumler i naturen, har gode muligheder for at udvikle krop og sanser, og ældre der laver motion øger hjernens blod gennemstrømning, kan fx. nedbringe demens gener. Naturens sanseindtryk kan også afhjælpe stress og i nogen tilfælde virke helbredende. Så målgruppen kan være forskellige brugere, såvel handicappede, psykisk syge, men også inden for normal området.
Jeg vælger dog, at målgruppen skal være: SFO børn i  aktiviteten omkring fisketuren og de 3-6 årige i forhold til skovturen.

                                                                      Fisketuren: 
I forhold til SFO børn: Det er bedvidst, at hjernen fungere bedre ved motion: Indlæringen, psykisk velvære og hukommelsen fremmes. Samtidig er lys en vigtig faktor for alle mennesker. Det gør humøret bedre og opretholder D- vitamin balancen. Samtidig siges det, at børn der er meget ude og bruger naturen meget til at klatre, løbe og kravler i, deres krop er mindre stresset. Så det siger lidt om, at naturen som miljø klarer at stimulere den kropslige udvikling optimalt.

Jeg tænker, at aktiviteten skal være til SFO børn fordi: målgruppen her er de 6-14 årige. (I lærebogen Plant et træ side 272- 273 alders gruppen jeg tager udgangs punkt i).
De 6- 14 har brug for fri rum, kammeratskab og samvær.  De jævnladerne spiller en stor rolle for udvikling af barnets egen videre udvikling og identitet. Men SFOén er også et fri rum for de voksnes konstante overvågning, men de er der. De har nemlig stadig brug for de voksne.

Jeg vælger fiske tur som aktivitet, da børnene er så store nu, at de er ret selvstændige og kan klare flere ting selv. Så det man laver med børnene må være udfordrende. Men Pædagogen er stadig vejleder og støttende.

Planlægning: 
Da jeg skulle lave denne aktivitet inviterede jeg hele familien med ud at fiske. Min drenge på 4 og 6 år
( meget snart 5 og 7 år) elsker at fiske og har lært selv at kaste. De kan bruge timer på at fiske. For dem
( og specielt min ældste dreng, der er et sensitivt barn), er det ren afslapning ( lidt terapi agtigt). Min mand er deres lære mester. Det kræver en del tålmodighed i starten. For at lære, at kaste med en fiske stang er, ikke bare lige sådan til. Det kræver lidt øvelse. I SFOén vil det kræve, at der er en voksen med, der kan teknikken og kan hjælpe børnene.
Det vil også kræve, at gruppen ikke er alt for stor. Samt at man har lidt udstyr. Men en bambus kæp med line/snor og krog kan nu også gøre det.

 Her gøres klar til fisketuren

Der findes mange forsklige måder, at fiske på og der findes et have af kroge, blink, wopler, prop, spinner, powerbait m,m man kan putte på sin fiskestang.
Men også net  til at hive evt. ind med og  kniv og pose til evt. fang er ting man skal huske, at have med.

 

Her ses "fiske"kassen med forskellige blink m.m.

På denne tur er det en almindelig fiskestang og blik og wopler, der bliver kastet med.

Her ses hvordan man kaster og trækker ind igen:

Vi fik en fisk på krogen:

Det var desværre det eneste billede vi fik.  Fisken "vrede" sig af krogen...

Så denne fiske tur gav ingen fisk. Vi har været på 3 andre fiske ture efterfølgende, som heller ikke gav nogen fangst. Men det ville have været optimalt, at have fanget en fisk og kunne vise hvordan man tilberede sådan en. Der finde jo flere måder. Man kan lave fisk på grillen, i ovnen eller i en rygeovn.
I en SFO, kunne man også om sommeren tilberede fisken over bål. Det ville jo være fint i en SFO.
Men først skal den jo slagtes og tilberedes og pakkes ind i sølv papir. Ofte er det en god ide, at fylde den med forskellige krydderier, løg m.m.

                                                                       Skovtur: 

Som skrevet i ovenstående tænker jeg, at en skovtur er "velegnet" til børn i alderen 3-6 år. Det et på dette alderstrin, at børnene vover sig ud på egen hånd, og gerne vil prøve tingene af selv. Samtidig begynder de her, at lege mere sammen, men kan samtidig godt lide at den voksne til tider er inden for række vidde. 

På en skovtur er der rig mulighed for, at børnene får udforsket og brugt kroppen samt ubevidst træner grov motorikken.

Jeg har her i juledagene været i skoven sammen med min mand og børn. Mine drengepå 4 og 6 år løb op og ned af bakker, væltede, kravlede op i de træer der er faldet i stormen, gik på line på træstammerne og gyngede i grenen. 

De kravledeop på toppen af en stor bakke, og ned igen.

 Gik på den ujævne skovbund. Gik i slalom mellem de små træer, som stod tæt i skoven. De mærkede den, nogen steder meget glatte og mudrede skovbund. De udforskede og hoppede over vandhuller. På en skovtur som denne, får man alle sine saner i bevægelse som det står i vores lære bog: Natur og miljø i pædagogisk arbejde kap 2 omkring sansning og natur. 

Mennesket har 5 grudlæggende sanser: høre, føle, smage, lugte. Desuden har vi sanser der registrere musklernes spænding, leddenes indbyrdes indstilling, kroppens bevægelse, ligevægt og balance.Der tilsammen udgør sanse apparatet. I huden har vi mange taktile sanseceller som registrere tryk, varme, smerte ovs. I vort indre øre har vi en knogle struktur, som hedder labyrinten. Den rummer b.la. nervecelelr med krystaller, som påvirkes af tyngedekraften, smat væskefyldte buegange, der opfatter acceleration, når hovedet bevæger sig. Den fortæller noget om hvilke måde vi bevæger os. 

I kroppen i vores muskler og led findes specialiserede sanseorganer, der informere kroppen om kroppens indbyrdes stilling. Sansecellerne i vores muskulatur og knogle led registrerer enhver bøjning, strækning og anspændelse i fx. armen. Koordinationen af sanserne trænes på sådan en skov tur. Man mærker sin krop, mærker barkens rughed, smerten når man falder og slår sig.
Man mærker fx at sanseindtrykkene går fra hænderne og arme, foruden fingrenes led muskler og hud. Indtrykkene samledes på et sted i hjernen og integreres. Herved er vi i stand til, at opfatte noget som en helhed og håndtere dette hensigtsmæssigt. 

Sættes det over på skovturen, så kan man fx. sige, at falder barnet ned fra en træstamme det kravler på, vil det måske prøve igen, men denne gang,  gribe det anderledes an for ikke at falde igen. 

På en skovtur kan man altså træne børnene motorik og sanserne.
 Som skrevet er fx. selv labyrintsansen vigtig, at få trænet, for at opretholde væske balancen i øret. 

4 semester: 3 tekstil: hækle blonder og blomst.

Tekstil- hækle

Jeg har bestemt mig for, at prøve at lære, at hækle. Jeg vil lave nogle blonder til kjolen. Både en krave til halsen på kjolen. Til ærmerne og til om livet. Samtidig vil jeg også lave enten et hjerte  eller en blomst til forklædet jeg har strikket.

Jeg har på youtube søgt viden og inspiration. Jeg finder også her ud af, at der er stor forskel hækle nålene - og igen afhænger hækle nålens størrelse, som buges, af det garn man vælger at hækle ud fra.
Jeg vælger at hækle ud fra noget tyndt fint hvidt garn til blonderne. Jeg bruger en lille størrelse hækkel nål:
Hækle nål og hvid tyndt garn.

Jeg vælger, at slå masker op, efter vejledning fra youtube. Slår lidt flere ”masker” op end jeg skal bruge, da det højst sandsynligt ”kryber” lidt sammen under hæklingen. Da jeg har de masker jeg skal have, hækler jeg 2 baner. 1 frem og 1 tilbage. Hvorefter jeg tager 1 maske op og hækler videre med 2 nye maskerog igen springer tilbage til banen jeg var i gang med at hækle. Det fortsætter jeg med indtil jeg når til sidste maske. Det giver nogle fine blonde lignende mønster.

Jeg prøver nogle gange før, at det lykkedes.

Her er et billede fra et af de andre forsøg med en anden hækle nåls størrelse og endnu tyndere garn.Det er de  her blonder, på nedenstående billede, der til sidst sys på kjolen omkring hals, mave og ærmer.

De færdige hvide blonder sys på kjolen: Det ses her. ( blonderne på kjolens "nederdel" er ikke hjemme hæklet.



Da jeg har de hvide blonde stykker hæklet. Vil jeg prøve, at hækle et rødt hjerte til dukkens forklæde, som jeg har strikket. Denne gange vil jeg prøve mig frem med en lidt tykkere garn og en tykkere hækle nål. Igen slår jeg det op på youtube. Men finder ret hurtig ud, at jeg har brgivet mig ud på dybt vand. Det er lidt for svært for en ny begynder, at hækle et hjerte. Jeg forsøger mig så med en blomst. Jeg følger trin for trin videoklippet på youtube. Det lykkedes mig rent faktisk, at hækle en blomst. Som også ligner en blomst. Eller et blomster hoved.

Jeg har også hæklet bindebånd til hals og mave, som jeg syr på forklædet i hånden.

Men det kræver en del øvelse, og man lærer det ikke på en dag. Tænker i hvert fald, at det ikke er børnehave børn man skal begive sig ud i det med. Det skal nok nærmere være børn i SFO alderen, før de forstår teknikken. Men meget sjovt at prøve…Jeg tænker lidt på, at det kunne være sjovt, at lære at hækle små dyr. Men jeg ved at der findes masser af bøger til inspiration på biblioteket.