søndag den 18. august 2013

2. semester: billedbog- føle,se og røre

JEg har valgt,at prøve kræfter med. at lave en føle, se og røre bog. Jeg valgt med forskellig materialer, at fremhæve nogle af motiverne. Da jeg først var gået i gange blev det meget svære end først forventet.

Jeg har valgt en lille lego løve, som skal fortælle historien.

Billede af den lille brdrøvede lego løve

Der møder hunden på sin vandring efter mad.

Får hjælp af hunden.....meeennnnn



Falder ned fra madskålen. ( ikke alle billeder er med her).
Lige et billede af nogle af de ting jeg brugte under processen.


Printede alle billederne ud i sort/hvid print og har derefter selv kunne farvlægge dem. 
Har brugt, farveblyanter, sløvpapir, glanspapir, acryl maling, karton, vandfarve, blyant og glimmer lim til billederne i bogen. 






billede fra bogen - her er det hår der er lavet af servietter, til at føle på





Billeder fra bogen- her er det hundes øjne og snude og løvens striber, der kan følelse på. snude og striber er pap og hundens øjne er plastik øjne der er klistret på. 


.

fredag den 16. august 2013

2 semester: Biotop opgave 2: Bestemmelser af dyr



Blåmuslingen har karakteristiske sort-blå-violette, glatte, ovale skaller med en bukkel i forenden. Ved den bageste del af muslingens fod findes en kirtel, der danner såkaldte byssustråde, som muslingen hæfter sig fast med til sten og andre genstande.


Blåmuslingen er udbredt i alle danske farvande. Den findes i både salt- og brakvand, helt ind i Østersøen og i fjordene. 


Blåmuslinger findes i klynger på havbunden, men de sidder også på pæle, sten og høfder. Blåmuslinger ånder ved gæller. De fleste lever, hvor vandet er iltrigt, fx i tidevandszonen. Det er derfor nødvendigt for blåmuslingen at hæfte sig fast til et underlag, så den ikke bliver ødelagt i brændingen.
Ved min biotop, var muslingen oppe på land, ved vandkasten på en sten. 


Svirrefluer eller blomsterfluer
(Syrphidae
Episyrphus balteatus-pjt.jpghører ligesom myg og fluer til tovingeordenen.


De fleste af de danske arter er knyttet til skovområder med fugtige skovenge og lysninger, men kan træffes på næsten alle biotoper med blomstrende planter – heriblandt i haver. I Danmark ses de mest fra april-september og er talrigest fra maj-juni.

Svirrefluer står – som navnet antyder – i kortere perioder helt stille i luften og flytter sig i hurtige ryk.

Svirrefluerne er generelt et nyttedyr, da de er vigtige bestøvere af blomster og frugttræer. 
det var lidt sjovt at stå og betragte svirre fluen, som fløj fra blomst til blomst, med den rykvise flyven. Der var et par stykker af disse fluer ved søen/ biotopen.


rejer

I lillehav er der stimer af rejer, små rejer. De ses her på billedet ser det nærmest ud som om vandet er plumret. Ville ønske jeg kunne have taget billedet tættere på. Men så var jeg nok faldt i. 


Der er en del ænder i søen ved min biotop. Gråand (Anas platyrhynchos)


Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand. Hannen er let genkendelig med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun. Begge køn har blåt vingespejl med hvide kanter. 


Gråanden er ikke særlig krævende i sit fødevalg. Den lever især af frø og grønne vandplanter, men tager også agern, byg fra en nyhøstet kornmark og så selvfølgelig brødrester. Ællingerne tager hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen.

Ænder her er ikke vant til at blive fodret og de er også lidt sky. Jeg fik derfor ingen billede tæt på, af dem. Ærgerligt. 

2 semester: Biotop opgave 2: Bestemmeler af planter


                                                          Almindelig Korsknap 
(Glechoma hederacea) eller blot Korsknap er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter. 

Korsknap er en flerårig urt.  Stænglerne er firkantede og behårede. De langstilkede bladesidder modsat, og de er nyreformede eller bredt ægformede med rundtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Begge sider er stivhårede.

Blomstringen sker i april-juni, hvor man finder blomsterne siddende parvis i bladhjørnerne. De enkelte blosmter er blåviolette (af og til hvide eller lyserøde) og uregelmæssige med to hovedlæber. Frugterne er kapsler med nogle få frø i hver.
Rodnettet består af trævlerødder, der udspringer fra den krybende jordstængel, som også sætter de 10-20 cm høje, overjordiske skud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år)

Korsknap er udbredt i Europa (også i Danmark), Lilleasien, Kaukasus ogCentralasien. Den foretrækker nitratrige og fugtige voksesteder som skovbryn, levende hegn, vejkanter og buskadser langs vandløb, og den kan findes i lyseløvskove på fugtig bund. Derfra er den indvandret til de dyrkede marker, hvor den optræder sammen med andre velkendte ukrudtsarte


Burre- glat

( Arctium lappa)
Blomster med lilla, kugleformede blomster, som blomstre i juli- august.
Bliver op til 2 meter høj, og frø kuglerne bliver  3-5 cm store.Stilken har tikker på. der er små "grene " ud fra stilken med stikker på. Stilken er brunlig, og pt. er blomsten af blomstret og det der var lilla er nu " bomuldsagtigt" både at se på og røre ved.
De findes langs stier og i kanten af buskads, hvor der ikke bliver alt for tørt.
I Danmark er burre ikke særlig eftertragtet, da den er en ukrudts plante. 






Siv- glatkapslet sig
( Iuncus articulatus)
Er i familie med bla. lyse siv og liden sig og vokser ofte ved dam og sø.


Grå- bynke
( Artenisia Vulgaris)
Grå bynken er ca 60-120 cm høj og vokser langs veje og på ager jord
Er en flerårig urt.
Baldene er er spedet med lancetformede blade.Som er i klynger, med bitte små blomster der er grå/hvide.
Randen er hel og oversiden er glat og mørkegrøn. Undersiden er tæt og behårdet. 
Blomstring i Juli- august.
Planten er en ukrudts plante der bla. bruges til krydder snaps nu om dage. 

                                                                     Lav Ranunkel

(Ranunculus repens)

Familie: Ranunkelfamilien – Ranunculaceae

Højde: 15–50 cm. Stilken er krybende-opstigende-oprejst, glathåret, med udløbere, rodslående ved leddene.

Blomstre: bliver ca 16–30 mm. Med 5, gyldengule blade, med rundet eller takket spids og ofte glatte. Blomsterstængelen rillet og lådden. Blomstrene er enkeltstående eller i en løs kvast.



Frugt: Blomsterleje har adskillige ca. 3.5 mm. lange, lyse til mørkebrune nøddefrugter som er spidset af ca. 1 mm. lange, seglformede børstehår.

Vokser ved fugtige enge, marker, grøftekanter, kyster, krat ved vand, gransumpe, kilder.

Blomstringstid: juni-juli.

Flerårige og giftige Lav Ranunkel er enukrudtsplante, som kan findes i gårdspladser eller langs stier, almindeligvis på fugtig jord. Den spredes effektivt ved at udvikle lange, rodslående udløbere. Den trives på leret jord.



1 semster: Biotop opgave 1




                                                         Lillehav biotop august 2013








Lillehav er en sø hvor  min familie kommer ofte. Det er en sø ved broen/dæmningen over til Augustenborg. Flot natur skønt område. 

Der lever fisk i søen og der meget aktivitet i vandt.Der går en lille sten sti ned til søen. Rundt om er der 
siv og græs. Om sommeren er der meget liv her. 
Området er konstant i forandring, da der kommer mange forskelige mennesker her. Både for at nyde naturen og søen. Hvilket jeg synes er spændende, at iagttage og følge- året rundt. Specielt livet- dyr og planter.


Min biotop ligger som sagt, ved en sø og der er området fugtigt og alligevel bærer det, her i første del af august 2013 præg af, at det har været tørt længe. Nogle af planterne er lidt tørre især Burren, som egentlig skulle blomstre resten af august ud.


Jorden er nogle af stederne tør, især på den lille sti ned til søen.  Noget af siven og græsset er næsten grå/ brunt vissent.

tættest på vand kanten står siven stadig fin grøn, og den gule blomst ser også fin ud. Det er ud mod vejkanten at planterne er mest medtagne- og det er jo egentlig klart.


Den lille sti er beklædt med sten  i bunden/ kanterne og  yderst i kanterne, ud mod søen og op mod vejen, er de planter jeg har fundet. Svirre fluen ses et par steder her ved biotopen. Den flyver i små ryg fra den ene blålilla blomst til den anden.


Selvom stien ned til søen ligger tæt på vejen, er her stille ved biotopen. Man forsvinder næsten ind i sin egen lille verden af planter, vand og midsommer. Solen er på, den dag, jeg er ved biotoppen. Den gør den ekstra skøn.