Biotop opgave 3: Afprøve forskellige aktiviteter med dyr og planter.
Jeg har tænkt mig, at tage ud til min biotop, og se hvad der er af planter og dyr på den nu.
Reflektioner over forskellige aktiviteter:
Men inde jeg tager derud, har jeg studeret, hvad der er af forskellige inspirations kilder til aktiviteter.
Da min biotop er et sted hvor, der er vand, har jeg tænkt mig, at jeg på min tur vil tage følgende med:
- net
- forstørrelses glas
- en hvid skål
- en plastik beholder
- ske
- kniv med
1.Fange rejer:
Jeg har tænkt, at jeg måske kunne fange rejer. Bestemme, hvilken slags rejer, det er og prøve at koge dem. Se deres farve, størrelse og forskel fra før kogning og efter. Evt. prøve at spise dem. På mit bibliotek har jeg fundet forskellig læse stof omkring rejer.
Jeg tænker, at det sagtens kunne være en aktivitet, som de store børnehave børn vil kunne afprøve. De vil selv kunne fange rejerne, se på dem, røre ved dem og smage på dem ( når de er kogte). Være med til at koge dem og bestemme hvilken reje art de har fundet.
Man vil fx kunne bruge selve forsøget som en del af en opgave om fx standen eller i forbindelse med emne om naturen- og vil kunne fx historie af tegninger af strandturen. Eller lave en planche med billeder af turen og hænge op.
2.Regnorme forsøg med blade:
Da min biotop er ved vandet - hvor der er jord omkring, kunne det godt tænkes, at der var nogle regn orm. Derfor kunne en aktivitet være med regnorme.
Man kan lave forskellige forsøg med regn ormene. Det kunne fx være dette:
Man kunne lave et forsøg med regnorme- og finde ud af hvilke blade de spiser-nedbryder. Fx ved at :
1. at fylde en bakke med jord
2. opdele bakken i flere rum ved hjælp af snore
3. Finde 3 regnorme til hvert rum og læg dem oven på jorden
4. Lægge de blade man vil undersøge om regnormen spiser ovenpå hvert rum
5. Stil dem mørkt og køligt- vand lidt under vejs
lade forsøget køre nogle uger.
Et forsøg man også fx kunne lave i børnehaven, men også i SFO. Det kunne fx være i forbindelse med at man arbejder med skræl- og nedbrydning- at man kunne lave dette forsøg. Eller hvis man har emne om naturen og smådyr.
Det er en opgave som børn i børnehave alderen og SFOen sagtens i kunne være med i. Her vil det være en rigtig god ide, at tage billeder under vejs, for at følge udviklingen. Børnene kunne også lave en skitse over hvordan bakken med ormene ser ud fra start og måske slutte af med at tegne en lignende tegning. Diskutere med pædagogen hvad, der er sket undervejs. Emnet kan måske være med til at, give børnene en indsigt i naturen og hvordan den fungere.
på hjemmesiden www.skoven-i- skolen.dk findes masser af inspiration til dette.
3. Småkravl, planter og dyre bestemmelse.
På min biotop kunne, der måske også være nogle planter og småkravl af forskellig art. Så en anden ide kunne nemlig være, at fange og bestemme fx småkravls dyr.
Man ved jo, at smådyrskravl stimulere brugernes/ børnenes sproglig udvikling. Det hjælper dem med at sætte begreber på de sanselige oplevelser, så begrebs indlæringen styrkes.- man kan læse en hel masse her om under sprog udvikling.
Sanserne kan bruges til, at undersøge dyrere fx om de er:
- hurtige/ langsomme
- bløde/hårde
- runde/ aflange
- lyse/ mørke
- hvad det laver
- hvad og hvordan det spiser m.m.
Man kan lave forsøg med hvordan man fanger sådanne små kravl. På
www. skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=2864
kan man se masser af forskellige måder, at fange smådyr på:
-Man kan lave en fald fælde
- bruge et net
- lave en kartoffel fælde
- kigge efter smådyr under sten og grene- bruge finger og øjne.
Desuden vil en lup og fx et sylte tøjsglas være næsten undværeligt.
Jeg vil en af de næst følgende dage tage ud på biotopen og se. Når jeg vender tilbage er det forhåbentligt med nogle forskellige ting, som jeg vil kunne bruge til, at afprøve nogle aktiviteter med planter og dyr.
Søndag: den 3/11-13
Jeg var på min biotop i fredags. Det bærer meget præg af efterår. Bladene er begyndt at skifte farve og det er begrænset hvad der er af smådyr. Jeg fandt dog både regnorme, rejer, stankel edderkopper og en bænkebidder. Der var bøge, ege og hassel blade.
Jeg har derfor besluttet, at lave aktiviteter med blade, regnorme og rejer.
Rejerne vil jeg prøve at bestemme, hvilken art vi har i det brakvand der er ved min biotop. Derefter vil jeg koge dem.
Jeg tænker, at det er en aktivitet de fleste børn i fx børne haven vil kunne være med til, men også andre brugere vil kunne være med til, at udføre denne aktivitet. De fleste børn og bruger er jo optaget af naturen og de vil få stimuleret deres føle evner ved fx at mærke på rejerne og føle hvordan de "vrider sig", når der er i hånden, men også hvad der sker med rejen når den koge er interessant. Samtidig ser man jo også ofte at vand har en stor tiltræknings kraft på især børn.
Men også selve processen, at, fange rejerne, men et helt enkelt net, at koge rejerne og evt. spise dem efterfølgende er en spændende og simpel proces, som børn og andre brugere sagtens kan være en del af- og være aktivt deltagende.
Desuden har jeg tænkt, at lave en aktivitet med regn ormene og bladene. Jeg vil se på hvilke blade regnormene spiser og hvad de ikke spiser. Dette fordi jeg fandt mange regnorm på min biotrop og nogle forskellige blade.
Jeg tænker også, at dette forsøg er nemt tilgængeligt og et forsøg man kan lave men forskellige børne og bruger grupper.
Mandag den 4 november;
Forsøg med rejer og bestemmelse af reje type:
Jeg har været ude ved min biotop og fange rejer med et lille fin masket fiskenet. De fangede rejer kom i en hvid Margrethe skål med brak vand i, som der jo er i søen ved min biotop.
Rejerne jeg fangede er fjordrejer også kaldet Roskilde rejer.
Jeg har været på følgende net adresser, da jeg skulle bestemme hvilket type rejer, det er jeg havde fanget.
http://www.aqua.dtu.dk/~/media/Institutter/Aqua/Publikationer/Fisk_og_hav/60/60_2006_Fjordrejer_i_danske_faravande_biologi_og_fiskeri.ashx
http://leksikon.arla.dk/Guides/Skaldyrsguide/
Rejer hører under skalddyr.
Jeg har fundet frem til, at man kategorisere rejerne i 3 forskellige arter af rejer ( der findes dog mange forskellige).
De røde rejer
Fjord rejer
Tiger rejer
Jeg tog fjordrejerne med hjem i skålen og skyllede dem. Kogte dem i en gryde med vand hane vand.
De blev lyserøde ved kogning i et par minutter. De er dog for små til at spise.
billede af reje før kogning
efter kogning i nogle minutter
En ikke kogt ( øverst til venstre) og en kogt reje.
Fjordrejerne er nærmest grå lige /gennemsigtige og kan bliver op til 8 cm lange. Sæsonen er fra april til oktober.
rejerne kan koges og der er ca. 2/3 svind. De bliver lyserøde når de bliver kogt.
De rejer jeg har fanget er meget små- ca. 1½ til 2 cm.
Fjord rejerne inddeles i 4 ater, som alle er almindelige ved danske kyster. Den har fem bryst lemmer, det forreste par har små kloakse. Alle lemmer fungere som mundlemmer- de bruges til at fastholde og tygge føden.
De har kropsben, som de bruger til at svømme med. Farven på rejen variere meget efter bund forholdene.
Udbredelsen af rejerne er knyttet til tang type, som rejerne skjuler sig i om dagen, så de ikke bliver spist af fisk. Rejerne vandre ind på lavere vand om foråret og dybere vand om efteråret.
Rejerne er særkønnede- de er hunner og hanner. I det tidlige forår danner hun rejerne rogn- som befrugtes-når de passere en sød klump efter hannen og hunnens parring.
rejernes livscyklus: De kan blive flere år gamle.
Søndag: den 3/11-13
Jeg var på min biotop i fredags. Det bærer meget præg af efterår. Bladene er begyndt at skifte farve og det er begrænset hvad der er af smådyr. Jeg fandt dog både regnorme, rejer, stankel edderkopper og en bænkebidder. Der var bøge, ege og hassel blade.
Jeg har derfor besluttet, at lave aktiviteter med blade, regnorme og rejer.
Rejerne vil jeg prøve at bestemme, hvilken art vi har i det brakvand der er ved min biotop. Derefter vil jeg koge dem.
Jeg tænker, at det er en aktivitet de fleste børn i fx børne haven vil kunne være med til, men også andre brugere vil kunne være med til, at udføre denne aktivitet. De fleste børn og bruger er jo optaget af naturen og de vil få stimuleret deres føle evner ved fx at mærke på rejerne og føle hvordan de "vrider sig", når der er i hånden, men også hvad der sker med rejen når den koge er interessant. Samtidig ser man jo også ofte at vand har en stor tiltræknings kraft på især børn.
Men også selve processen, at, fange rejerne, men et helt enkelt net, at koge rejerne og evt. spise dem efterfølgende er en spændende og simpel proces, som børn og andre brugere sagtens kan være en del af- og være aktivt deltagende.
Desuden har jeg tænkt, at lave en aktivitet med regn ormene og bladene. Jeg vil se på hvilke blade regnormene spiser og hvad de ikke spiser. Dette fordi jeg fandt mange regnorm på min biotrop og nogle forskellige blade.
Jeg tænker også, at dette forsøg er nemt tilgængeligt og et forsøg man kan lave men forskellige børne og bruger grupper.
Mandag den 4 november;
Forsøg med rejer og bestemmelse af reje type:
Jeg har været ude ved min biotop og fange rejer med et lille fin masket fiskenet. De fangede rejer kom i en hvid Margrethe skål med brak vand i, som der jo er i søen ved min biotop.
Rejerne jeg fangede er fjordrejer også kaldet Roskilde rejer.
Jeg har været på følgende net adresser, da jeg skulle bestemme hvilket type rejer, det er jeg havde fanget.
http://www.aqua.dtu.dk/~/media/Institutter/Aqua/Publikationer/Fisk_og_hav/60/60_2006_Fjordrejer_i_danske_faravande_biologi_og_fiskeri.ashx
http://leksikon.arla.dk/Guides/Skaldyrsguide/
Rejer hører under skalddyr.
Jeg har fundet frem til, at man kategorisere rejerne i 3 forskellige arter af rejer ( der findes dog mange forskellige).
De røde rejer
Fjord rejer
Tiger rejer
Jeg tog fjordrejerne med hjem i skålen og skyllede dem. Kogte dem i en gryde med vand hane vand.
De blev lyserøde ved kogning i et par minutter. De er dog for små til at spise.
billede af reje før kogning
efter kogning i nogle minutter
En ikke kogt ( øverst til venstre) og en kogt reje. Fjordrejerne er nærmest grå lige /gennemsigtige og kan bliver op til 8 cm lange. Sæsonen er fra april til oktober.
rejerne kan koges og der er ca. 2/3 svind. De bliver lyserøde når de bliver kogt.
De rejer jeg har fanget er meget små- ca. 1½ til 2 cm.
Fjord rejerne inddeles i 4 ater, som alle er almindelige ved danske kyster. Den har fem bryst lemmer, det forreste par har små kloakse. Alle lemmer fungere som mundlemmer- de bruges til at fastholde og tygge føden.
De har kropsben, som de bruger til at svømme med. Farven på rejen variere meget efter bund forholdene.
Udbredelsen af rejerne er knyttet til tang type, som rejerne skjuler sig i om dagen, så de ikke bliver spist af fisk. Rejerne vandre ind på lavere vand om foråret og dybere vand om efteråret.
Rejerne er særkønnede- de er hunner og hanner. I det tidlige forår danner hun rejerne rogn- som befrugtes-når de passere en sød klump efter hannen og hunnens parring.
rejernes livscyklus: De kan blive flere år gamle.
Jeg tænker, at man sagtens vil kunne fange rejer og koge dem med børn i børnehaven og andre institutioner. Man kunne hvis der er store nok spise dem. Her kunne man også tage en snak om hvordan skaldyre behandles og, hvordan man opbevarer dem, da de hurtig går i forrådnelse ved forkert håndtering. Lave plancher med billeder af turen og fx rejens livs cyklus. Mulighederne er mange og sansemæssigt vil børnene / brugerne også kunne få en god oplevelse.
Uge 1:
Forsøg med regnorme og blade:
I fredags var jeg som skrevet på min biotop og fandt regnorme- faktisk var der rigtig mange. Men det er også vådt udenfor lige nu.
Det jeg har tænkt mig, at lave af aktivitet med regnormene er, at se hvilke blade regnormene vil spise/ nedbryde- det er mit fokus. Så udover regnormene, fandt jeg også forskellige blade. ( må tilstå at for, at aktiviteten kunne lykkedes fandt jeg også nogle af bladene i parken lige ved siden af min biotop).
De blade jeg fandt på min biotop var bøge, hassel- og ege blade. resten fandt jeg i parken.
Til aktivitetene skulle bruges:
1 bakke
Jord
18 regnorm
6 forskellige blade: bøg, ege, hassel, gran, birk og elm.
snor
små tændstikker med papir med navne på bladene, som sættes i hvert af de 6 rum
Det sværeste var faktisk at finde de forskellige blade og bestemme dem. Specielt hassel og elm ligner hinanden meget. ( Min far er tidligere skov arbejder, så fik ham lige til at tjekke op på det- og brugte også www.goggle.com til bestemmelse af bladene.
Jeg hældte jord i bakken og delte bakken op i 6 rum med snor. I hvert rum lagde jeg 3 orm og ovenpå 1 blad. Så der er 6 rum med forskellige blade.
Aktiviteten forløber om de næste 2-3 uger. Det skal da lige nævnes, at bakken skal stå koldt og mørkt. Så det ligner regnormenes normale forhold. Så det står i vores lille kolde gang men et mørkt håndklæde over.
Jeg har ladet bakken stå siden i fredags. Så er spændt på om der er sket. noget. Er spændt på hvilke blade ormene spiser. Men vil i mellem tiden prøve at se om jeg evt. kan finde ud af hvilke balde ormene er mest glade for. Jeg har nemlig været på biblioteket og lånt nogle bøger om regnorm.
B.la. : Regnorme af Casper Andersen ( 1997) og Regnorme af Jill Bailey (1998).
Har lige været ude at se til bakken. JEg kan på følgende steder se at regnormene i overfladen, men der er endnu ikke spist er flyttet rund på bladene.
birk
gran
Her er billedet ovenfra. Hvor det ses, at alle blade ligger næsten som i fredags da jeg op startet forsøget. Håber da jeg ser- at ormene spiser nogle af de blade, som jeg har lagt.
Men som skrevet vil jeg prøve, til næste indlæg, at finde ud af hvilke blade regnormene er mest glade for- og helt teoretiske- hvordan det så vil se ud efter 2-3 uger...
Det skal lige siges, at man kan se bladene er ved at visne lidt. Jeg har læst på www.skoven-i-skolen.dk
at ormene hurtigere kommer "efter at hente " og spise bladene når der er begyndt at være efterårs agtige.
Uge1:
Jeg har på www.skoven-i-skolen.dk - under nedbrydning, læst at de blade der først nedbrydes/ spises af ormene er bøge- og aske blade ( jeg har dog ingen aske blade i forsøget). Desuden har jeg læst, at ved nåle skov bund er der ikke mange orm, og derfor er ormene nok ikke interesseret grannet jeg har i min bakke nok ikke. Efter hvad jeg kunne læse mig frem til har det nogen med surhedsgraden af jorden, og især noget at gøre med forholdet mellem kul- og kvælstof at gøre og ikke mindst om planterne indeholder stoffer som hæmmer nedbrydningen.
Så det bliver spændende at følge udviklingen i forsøger.
Jeg tænker at dette forsøg ville være et godt forsøg i fx. en børnehave. De fleste børn vil kunne være med- og alt efter alder vil de kunne tage del i observationerne omkring hvad der sker i bakken med orme og blade. Man vil kunne snakke overordnet omkring hvilke blade man ser ormene spiser/ nedbryder og hvilke de ikke gør.
Har taget et billede af forsøget i dag. der ses på billedet, at der er huller i jorden ved bøge bladet.- og omkring bøge bladet. Så ormene er da i hvert fald interesseret i bladet.
Uge 2:
Forsøget har nu været i gange i 1½ uge ca. der begynder så småt at se lidt. Jeg har taget billeder i dag. Jeg fandt ud af sidste uge, ormene højst sandsynligt vil være mest interesseret i bøgebladet. Det ser ud til at holde stik. Der er rigtig mange "orme huller" omkring bladet. Det må betyde at ormene er oppe og "bide" af bladet.
Det er lidt svært at se pga. skyggen i forstørrelses glasset. Men Dette er taget ved bøgebladet. Der er er rigtig mange "orme huller". Så ormene er i hvert fald aktive - og kommer op og ned i gangene de har lavet. 
Her er billedet taget ved hassel bladet. der ligger en orm under bladet. Der er små "orme huller " her også.
Det er lidt spændende på dette billede. Det er ved bøge bladet. De lidt lysere "klumper"- tror jeg faktisk er orme lort. De er ligesom en lille forhøjning på jorden overflade. Og ligner med det blotte øje små muldvarpeskud. Gennem forstørrelses glasset kommer det til at se lidt anderledes ud. Men i følge www.skoveniskolen.dk - skulle orme lort se sådan ud.
Her er et billede af regnorme lort fra bogen Regnorme af Casper Andersen ( 1997).
På billedet her ses hele bakken. Der sker ikke synderligt meget ved især grannen og elmen. Der er heller ikke mange ormehuller omkring bladet/grenen.
Jeg vil den næste uge med følge bakken og se hvad der sker. Her efter vil jeg afslutte denne aktivitet med orm og blade. Man kan sige, at ud fra det jeg allerede har oplevet, kan jeg konkludere, at aktiviteterne i dette forsøg faktisk stemmer rigtig godt over ens med det der sker i naturen. Nemlig at ormene er meget aktive bøge/ (birke)/ hassel bladene og ikke er aktive omkring grennet ( i mit forsøg heller ikke eg og elm- måske er det et tilfælde). De lever nemlig ikke i nåle skove- men stortrives i løvskoven. Den viden har jeg fra www.skoleniskoven.dk.
Samtidig vil jeg synes, at det om allerede nævnt vil være en god og nem aktivitet i fx målgruppen børn 3-6 år. Aktiviteten kan stå udenfor fx i et skur, så den stadig opbevares mørkt.
Når dette afsluttes vil jeg starte op på en ny aktivitet. de skal være med smådyr. Jeg vil nemlig forsøge at lave en kartoffel fælde og lægge på min biotop. Jeg vil nemlig opklare om der virkelig ikke er andet end bænkebiddere og edderkopper på biotoppen, som jeg fandt ved mit besøg på biotoppen for 14 dage siden.
Uge 3:
Har i dag kigget til orme boet og taget billeder af det. I forhold til sidste uge er der ikke sket, den store forandring. Bladene er endnu mere visne nu, og det ser ud til at, der er "taget" en bid af bøge bladet. Et lille hjørne er væk i forhold til sidste uge. Ellers er der mest aktivitet omkring bøge, elm og hassel bladene.
øverste er bøge bladet. Nederst på bladet ser der ud til at der er "pist" lidt af bladet. 
Her er hasselbaldet. Med en masse "orme huller" omkring. Der var også nogle i"orme huller" omkring elme bladet. 
Her er sidste billede af hele boet. Hvor der i dag har været en del aktivitet omkring bøge, elm og hassel. under bladene ( bøg og hassel) lå der orm.
Som nævnt et par gange undervejs. Vil jeg mene, at aktiviteten vil være oplagt i en børnehave- hvor aldersgruppen er 3-6 år. Børnene vil selv kunne være med til, at indsamle bladene, jorden og ormene. Det kunne være i forbindelse med et tema om skove/ efterår, eller nedbrydning eller orm- og deres nytte i skovbunden. Mulighederne er mange. Og det er en aktivitet, der er nem at sætte i værk, og på mange måder kan den passe sig selv. Dog vil en pædagog nok skulle være tovholder på opgaven. Sørger for, at ormene bliver behandlet ordentligt- og igen sørge for, at de sættes ud igen når aktiviteten slutter. Hun vil også være den, der fortæller børnene om, hvordan man behandler smådyr ( her orm) og hygiejnen omkring finger vask efter kontakt med dyrene.
