5. semester biotop 5. friluftsliv- indsamling og beabrjdning af tang til knækbrød og tang "chips".

Jeg har været på biblioteket til at få lidt mere inspiration til emnet friluftsliv. Jeg fandt følgende bøger´:

Der er rigtig mange forslag til hvad man kan lave med børn i naturen: Der er b.la. emner som det spire og gror, traditioner i foråret, fugletur, forår i fuldflor, svampe i skove, strandture, skovture, trolde jagt i skoven,  hvordan laver man bål- flere forskellige teknikker, dyrespor, ideer til overlevelses tur, hvordan laver man omslag, en kop,  ovs. når man er på overlevelses tur, emner om naturens egne madvarer. Der er et hav af forslag til aktiviteter for børn i alle aldre. Meget inspirerende.

Bogen friluftsliv- natur, samfund og pædagogik af Peter Bentsen m.fl. 2009, s.80- 81, siger b.la: " Oplysningen om naturen og miljø er ikke blot et spørgsmål om kundskab, indsigt og forståelse. det drejer sig også om oplevelser, stemninger og følelse. Der er jo det der fører til handling og engagament. Kendskab til- føling med- naturens rytmer og processer opnåes gennem førstehåndsoplevelser i naturen". 

Men også side 94 giver et billede af hvad frilufts liv er og giver børn og voksne. " friluftsliv er en alsidig udfordring til hele mennesket og kan give oplevelser som indbefatter krop, følelsesliv og intellekt integretet. "

Som barn lærer man, gennem friluftsliv,om naturens spilleregler og lære hvordan man opfører sig i naturen. Man lærer at samarbejde for at få tingene til at lykkedes, og man får oplevelser der stimulerer sanserne. Man bliver motorisk udfordret og samtidig kan man blive en hel del klogere på naturen. Så friluftsliv er mange ting og giver mange gode ting med sig.- som også ses i mit nedenstående indlæg.

I mit forrige indlæg, valgte jeg at have fokus på bålmad- mad bagt i salt dej. Denne gang vil jeg på jagt efter tang. Jeg vil selv plukke det.

Jeg tager ikke udgangspunkt i min biotop, da der ikke er meget tang lige  hvor min biotop er. I hvert fald ikke frisk tang. Jeg har dog stadig valgt at tage udgangspunkt i vandet/ strand og hav. Denne gang er jeg taget til Fynshav for at plukke tangen.

På indkald i januar arbejde vi med tang. Vi prøvede at lave knækbrød med tang. Det var tørret tang vi brugte. Jeg har været på nettet for at undersøge, hvor man finder tang, plukker det, og hvordan man bruger det i mad, og bearbejdning af det.
Jeg har været på følgende sider- og fundet informationer:

http://www.clausmeyer.dk/da/blog/guld_og_groenne_skove_paa_havets_bund.html?entryId=41

http://samvirke.dk/mad/artikler/pluk-blaeretang-rejesuppe.html
http://www.idegryden.dk/opskrift/blaeretang-i-hjemmebagt-knaekbrod

http://www.idegryden.dk/ide/vejledning-i-at-hoste-dansk-tang-til-eget-forbrug
Her er et link til indsamling af tang:
http://samvirke.dk/mad/artikler/naturens-spisekammer-saml-tang-aftensmaden.html

Didaktiske/ pædagogiske overvejelser: 

Jeg har desuden fundet frem til, at skal man plukke tang selv, skal man finde det friske grønne tang ude i vandet. Man skal holde sig fra havne, og man må ikke tage det grøn/brune tang der er skyllet op på land. En god huskeregel er at lugter tangen- skal man ikke plukke det. Så er det ikke godt- og kan ikke bruges i fx maden eller tørre det. Desuden må vandtemperaturen ikke være for høj. Det tang jeg vil have fat i er blære tang.
Så i forhold til at man som pædagog fx skal planlægge et forløb med at hente tang i havet, er der lige nogle forholdsregler man skal undersøge før man går i gang. Så børnene ikke bliver syge af det tang man plukker.
Så det er altid godt at stille sig spørgsmålet: Hvad er målet og hvordan når man der til. Som pædagog er det også væsentligt at tænke værdier. Altså hvilke værdier man ønsker at overfører til fx barnet og vejen til at opnå dette. (Steffen Holberg, 2007, Børn friluftsliv og natur).
Hermed mener jeg, at gennemtænke "projektet" før man planlægger det for en gruppe børn eller anden gruppe brugere. Så inden jeg går i gang med at plukke tang skal jeg gøre mig overvejelser om hvad jeg vil med det, hvad jeg giver børnene, og hvilken viden/ værdier jeg ønsker det skal give dem. I dette tilfælde med at plukke tang, mener jeg det kan give børnene en ide eller viden om, at man kan bruge ting fra havet til at spise.
Samtidig vil jeg planlægge, at de skal med en tur på stranden og hente tangen ( Det er nok pædagogen der skal ud i vand til knæene- i forhold til de badevandsregler der er). Efter det er plukket tænker jeg at man kan lave knækbrød af det friske tang og også nogle tang "chips".
Så de både får en viden- omkring tang, men også er med til at lave noget af det, og selv være aktive. Måske smage på det færdig resultat- så kommer sanserne også i sving.

Her er resultatet af min tur til stranden med min familie: Hvor jeg plukkede tang og efterfølgende lavede tang "chips" og knækbrød med blanceret tang i.

TANG "CHIPS" Opskrift på tang "chips" :

Opskrift på tang-chips:

200 g blæretang

1 tsk rapsolie

salt

1. Rens tangen for sand i en skål med saltet vand. Hvis tangen er ren,

så undlad dette.

2. Klip tangen ud i mindre stykker, og vend den med olie og salt.

3. Spred tangen ud på en bageplade og bag den i 20-30 minutter ved 150

grader, til den er helt sprød.

kilde: http://taenketang.com/blaeretangsalat_tangchipstangopskrifterne-fra-sommersummarum/

Her ses stranden i Fynshav. Der er en masse tang skyllet op på stranden. Det er det man ikke må bruge.

Her i vandet ses det friske- grøn/brune trang, som man kan plukke - det er her jeg har plukket mit tang. Det er blære tang. jeg plukkede. Et par høje gummistøvler og ud i vandet- og plukke.

Jeg skyller lige tangen, da vi kommer hjem. Det har jeg læst er en god ide.

Jeg vil gå i gang med at lave tang chips- så jeg klipper det rene tang i små stykker. Det står i opskriften, at man skal klippe den 2-3 første cm af tangen og bruge.

Der næst skal man putte det i en skål og hælde olie og salt over tangen.

Så hældes det ud på et stykke bagepapir

her er det i ovnen. det skal "bage" til tangen er sprød og knasende.

Det færdige resultat, som smager rigtig godt.

Måske man kunne lave det over bål... jeg har ikke fundet nogen opskrift på det. Men det kunne da være sjovt at prøve.

KNÆKBRØD med blanceret tang:

opskrift : http://www.idegryden.dk/opskrift/blaeretang-i-hjemmebagt-knaekbrod

Her ses hvordan jeg laver knækbrødene med den blanceret tang:

tangen klippes i små stykker

Tangen koges i 5 min. det skifter farve fra brun/grønt  til nærmest lysegrønt.

Her ses den flotte grønne farve.

Her ses farveforskellen tydeligt.

Den kogte tang hakkes fint, og blandes med de øvrige ting og rulles ud på en bage plade mellem 2 stykker bagepapir. Det bages i ovnene til det er lidt gylden i kanterne.

Det smager fint.

Som sagt lavede vi også knækbrød bagt i en gryde med sand i bunden, over bål til indkald i januar. Da rullede vi knækbrødet ud og lagde det i et tærte fad i blik. Det var lidt svære at styre, da man skulle holde meget øje med det, for lige pludselig var det nok bagt. Så det kan sagtens laves over bål også.

5. semster- biotop 5- frilufts liv- bålmad- fisk og kartofler bagt i saltdej.

Jeg har virkelig set frem til denne biotop opgave, da vi i min lille familie elsker frilufts livet. Jeg ved det indeholder et hav af muligheder. Jeg har studeret både nogle af  de tidligere studerendes blogger for at få inspiration, jeg har gogglet frilufts liv, og jeg har studeret vores lære bøger - lidt ( kræver vist nærmere kiggen!). Der er mange muligheder.
Jeg kunne rigtig godt tænker mig, at studere bålmad noget mere. Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at kigge lidt nærmere på planter, og hvad de kan bruges til- har fx set nogle indlæg med plante farvning. Det lyder rigtig spændende.
Umiddelbart tænker jeg, at jeg vil afprøve at bage noget i saltdej over bål, som det første. Det har jeg ikke tidligere prøvet. Desuden har vi heller ikke gjort dette på indkald, da vi lavede bålmad i januar.
Jeg kunne også rigtig godt tænke mig, selv at fange tang ude i "havet". Altså selv plukke det, og lave noget ud af det.

Jeg vil i første omgang studere lidt nærmere hvordan man laver mad bagt i salt dej. Altså opskrifter, teknikker m.m.  Jeg vil overveje målgruppe og didaktiske og pædagogiske tanker omkring dette.
Samtidig vil jeg støtte mig op af vores lære bøger, og også finde inspiration til fx andre frilivs aktiviteter.

Uge 1: BÅLMAD- FISK OG KARTOFLER BAGT I SALTDEJ:
Efter indkald fredag i sidste uge, skulle jeg hjem og afprøve "bål mad" med familien. Jeg havde set på bloggen, samt på goggle, at der var nogen der havde bagt kød, fisk og kartofler i saltdej.
Bla. denne side havde også en opskrift:  http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=15&a=1126
og denne : https://www.google.dk/search?q=bage+i+saltdej&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=HBP5Ute-LsmO4ATJ-4HoCw&ved=0CH0QsAQ&biw=1438&bih=708&dpr=0.95
Men det er kun et lille udvalg at sider, for der findes mange flere med bål mad og opskrifter på mad bagt i saltdej over bål på nettet.

Jeg havde planlagt at vi skulle "bage" en af de fisk vi selv har fanget, over bål i saltdej, samt pakke kartofler ind i saltdej- som også skulle over bålet og "bages". 

Jeg startede med at lave salt dejen - opskriften er på følgende link:  http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=15&a=1126

Ingredienser til salt dejen: mel, olie, salt og vand

 I mellem tiden har jeg tændt for "bålet". Jeg må indrømme, at vi ikke har et bålsted, så derfor valgte vi at lave bål i vores kugle grill. Der blev lagt tørt træ i "bålet" og tændt for det.  Man kan sige at skulle det have været helt rigtig fri lufts liv, skulle det have været et rigtig bål. Men fokus i denne opgave var at afprøve metoden- bålmad bagt i saltdej.
Men princippet er det sammen, med at bålet skal tændes og man skal vente til træet er brændt ned, og maden skal lægges på de brandvarme gløder.
Men princippet i frilufts livet fastholdes i og med at vi var uden for, og  lavede maden udenfor "over" bålet. Trods regn og vind.

 Risten tog vi ud, inden  fisken og kartoflerne i saltdej blev lagt på gløderne. Det lykkedes at holde gang i det trods regnvejr. Hurra for varmt tøj og regntøj:-)

 Fisken som lige om lidt pakkes ind i saltdej.

 Jeg skar hoved og hale af.

Fyldte fisken med smør, hvidløg og løg.

 Her pakkes fisken ind i saltdej og er klar til at sætte i gløderne- hvor dan skal "bage " ca 30 min.

Jeg forbereder også kartoflerne, inden fisken lægges på gløderne.

 Salt dejen er klar

 kartoflerne pakkes ind i saltdejen- ukogte.

 Både fisken og kartoflerne lægges i bunden, hvor der er gløder.

 Fisken skal lægge her ca. 30 min og kartoflerne lidt længere.

 Her er fisken i salt dejen, hvor dan har bagt i ca. 30 min.

 Den ser fint ud og ...

smager fantastisk:-)

 Kartoflerne skal tilgengæld have noget længere tid over bålet.

 Den her er taget af efter 45 min. Der var den slet ikke nok.

Resultatet af aktiviteten:

Jeg synes faktisk at det lykkedes ret godt, at bage fisken i saltdej- over bål.  Kartoflerne skulle nok havde været lagt på noget før, end fisken, da de skulle have noget mere tid inden de var ordentlige bagte.

Men det viser også, at man ikke skal have det vilde udstyr, eller finde særlige specielle teknikker, for at kunne lave bålmad. Det kan gøres ret simpelt.

Målgruppe:

Jeg tænker, at målgruppen sagtens kunne være børnehave børn, men også en SFO gruppe.

Børnene vil sagtens kunne være med til at lave salt dejen, og tilberede fisken, og kartoflerne og pakke dem ind i salt dejen.

Men de vil også kunne være med til at finde træ til bålet. Det vil være pædagogen, der styrer bålet, og sørger for, at der er en spand med vand m.m hvis der skulle gå noget galt.

Selve planlægningen af bålmadet kan børnene i nogen grad være med til at planlægge.

I forhold til vores grundbog: natur og miljø i pædagogisk arbejde kap 8 er pædagogen rolle: at sørge for at børnene deles op i mindre hold, og får hver en del at have ansvar for- fx tilberedning af maden, bålet. Børnene kan både enkelt og gruppe vis få ansvaret for at den del de står for gennemføres ud fra fx en fælles planlægning.

Samtidig åbner frilufts liver også op for at fx det sociale samspil netop øves og styrkes i disse situationer.  Men friluftslivet tilgodeser også  mange forskelligheder- både inden for normal området, men også andre områder.  Målet med frilufts livet kan netop være,  at skabe mulighed for at den enkelt kan udvikle sig, styrke fællesskabet, samarbejde, og også opleve naturen og hvordan man kan agere her.

Formålet med frilufts livet:

Man kan sige at formålet er at man som i dette tilfælde barn lære at forholde sig til naturen, og få en forståelse af den.  Man lærer at kende sig selv, opnå sociale kompetencer, og håndtere forskellige teknikker, være kreativ og får brugt sine sanser. Samtidig får man lært noget omkring bål og sikkerhed i den forbindelse.

Når man skal planlægge friluftsaktiviteter- kan man putte emnerne ind under de pædagogiske læreplaner- man kan fx som her planlægge en  friluftslivs aktivitet med bålmad, hvor man kan sætte dette ind under læreplanernes  nummer 2. sociale kompetencer. Da friluftsliv ofte kræver at man samarbejder, det kan styrke børnenes samarbejdsevner, men det giver også børnene nogle oplevelser, og udvikler dem- både personligt og i forhold til deres kendskab til naturen.

Jeg har været lidt omkring og læse, og selv om jeg retter denne opgave på børnehave børn og SFO børn, viser denne hjemme side, at udviklingshæmmede også sagtens kan være med i friluftlivet, og få rigtig meget ud af det: http://idraetsskolen.net/index.php/vaerdigrundlag/dokumentation/108-friluftsliv

Jeg har i bogen:  ud med ungerne- friluftsaktiviteter for børn af Jens Morten Frederiksen side 142, kigget lidt på bål og hvordan de anbefaler man laver bål.

De anbefaler at man først lægger avispapir på bålstedet. Herefter spåner og små kviste ( helst gran og tørre kviste) og derefter tænde bålet. De anbefaler, at man stiller træet op i en pyramide. Når ilden har fået fat i de tykkere grene  er det tid til at lægge tørre brændestykker på bålet. De skal stilles i en pyramide så det kan få luft.  Det er en god ide at lade det brænde ca. 20 mim inden man deler det ud. Herefter er det fint at lægge mere brænde på og få godt fut i det inden man  begynder at tilberede maden over det.

Man skal huske aldrig at forlade bålet  og som tidligere skrevet altid at have noget vand stående.