Viser opslag med etiketten biotop6. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten biotop6. Vis alle opslag

fredag den 21. marts 2014

5. semester, biotop 6, naturfænomener. Stribede sten

Jeg har tænkt at det sidste indlæg om naturfænomener skal handle om naturfænomenet stribede sten. Det jeg tænker her, er at jeg vil prøve at få børnene til, at forstå, at man noget kan ændre udseende, når det udsættes for høje tryk. ( de stribede sten udsættes for høje tryk og varme, når de bliver til).
Jeg har fået inspiration til aktiviteten på følgende netside: http://forskerfro.no/aktivitet/de-stripete-steinene-metamorfe-bergarter/

Jeg tænker at målgruppen enten er de ældste børnehavebørn de 5-6 årige eller SFO børnene. Fordu de er så store, at de vil ud fra deres læringsforudsætnigner både kunne koncentrere sig en smule længere end de små børnehavebørn, samtidig med,a t de vil være interesseret i selv at have fingerne i tingene.

Det jeg vil planlægge af aktiviteter med stenene er først og fremmest, at man skal ud og finde nogle stribede sten fx. ved stranden. Samtidig med, at børnene skal finde andre ting i hverdagen med striber. Jeg tænker så, at den sidste aktivitet de skal lave er selv at "fremstille striber" via tryk, så de får en fornemmelse af hvad det er, der sker med stenene, når de dannes og der dannes striber.
For at børnene skal få en forståelse af hvad det er der sker med stenen, og at det faktisk er sand der lægger sig lag på lag og danner striberne kunne man tage dette link i brug om fra
http://www.denlillemammut.dk/grafik/pdf/sedimenter-mellemskole.pdf,
som er taget fra denne side: www.denllillemamut.dk, som har mange gode forklaringer og små video film klip.

Jeg tænker, at man enten kunne bruge, SMITTE modellen, Hiim og Hiipes relations model eller EVA modllen til planlægning af forløbet. Man kan sige, at ens for modellerne er, at de alle kommer omkring læringsforudsætninger, rammefaktor, mål, indhold, læringsproces og evaluering på en eller anden måde.

I vores lærebog natur og miljø i pædagogisk arbejde, er der afsnit der både beskriver læringsforudsætninger for de forskellige alderstrin, samt ´didaktik og metode, hvad man skal gøre sig af didaktiske overvejelser i forbindelse med planlægning af et forløb.

Jeg tænker,a t dette forløb kunne være over nogle dage. Hvor man
1. dag tager til stranden og finder stribede sten + finde andre ting med striber fra hverdagen.
2. dag få viden om de stribede sten og deres opståen fx. via den siden www.denlillemamut.dk
3. dag slev afprøve en aktivitet med at lave striber ved at anvende tryk: tænker, at man kan lave et simpelt lille forsøg med modeller voks. Lave kugler med forskellige farver og med hånden trykke dem flade, så der dannes striber. Jeg har fået inspirationen fra den norske net siden forskerfrø.

Pædagogens arbejde: Jeg tænker at det er pædagogen, der står for planlægningen af forløbet, samt sætter sig inde i den nødvendige viden om de didaktiske overvejelser, børnene forudsætnigner, samt den den faktuelle viden omkring de stribede sten. Det er pædagogen der via bruge af nettet m,.m skal forklare det teoretiske bag det der sker med de stribede sten, så de får striberne. I forhold til målgruppen, skal det være nede på en niveau så alle er med og kan være en  del af det. Det skal fange børnene. Så en blanding af fortælling, fx. visning af sten, video, samt at de selv skal finde både stibede ting og selv lave en aktivitet er nok en god blanding tænker jeg.

Ejerskab og dokumentation: 
Ejerskab kræver at børnene føler de er med, og er en forudsætning for læring. Så det er vigtigt at få planlagt noget der fanger børnene. Ellers er de ikke så modtagelige og evnen til læring er begrænset.
Dokumentationene kunne være den aktivitet børnene laver. De kunne fx. lave en lille udstilling, så de andre børn og måske forældre kan se hvad de har lavet.

Evaluering:
Er selvfølgelig et meget vigtigt punkt. Så man kan se på hvad var godt, hvad virkede og hvad skal laves anderledes til en anden gang.

Min demonstration af aktiviteterne: 
Jeg vil i det følgende selv demonstrere forsøgene.

Jeg har været på min biotop og finde stribede sten:

Jeg har været på opdagelse i hverdagen og finde striber:

Jeg laver en aktivitet med modellervoks, som demonstrere hvordan de stribede sten bliver til:


Her har jeg taget forskellige farver af modellervoks og lavet kugler, som jeg stiller oven på hinanden. 

Men håndfladen giver jeg det et tryk, sådan som de stibede sten bliver udsat for. 

Her ses resultaterne. Man kan se at modellervoksen har dannet striber under trykket. 




Hvad skal børnene have ud af forløbet: 
Jeg tænker,a t børnene skal have en viden om hvad det er der sker med de sten de finder. Hvordan er de blevet sådan? Hvad der der sket med dem? Og hvordan kan jeg selv prøve at efterligne det der sker? Dette via pædagogens fortællig, samt videoklip fra www.denlillemamut.dk samt selv forsøger sig med modellervoks. Jeg tænker, at der er flere sanser, der bliver sat i gang. Hvilket jo er bevidst kan være en for indlæringen.

Litteratur til aktiviteten:
Den obligatoriske opgivne
Natur og miljø i pædagogisk arbejde
http://www.denlillemammut.dk/
http://forskerfro.no/aktivitet/de-stripete-steinene-metamorfe-bergarter/

torsdag den 13. marts 2014

5. semester Biotop 6: natur og naturfænomener: Vind ( på min biotop).

Jeg vil i mit indlæg her beskæftige mig med vejret. Nærmere bestemt vinden. Jeg vil lave en vindmølle i papir. Inspireret af denne side
http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=2029
og derefter tage vindmøllen med ud på min biotop. Min biotop er vand og strandområde. Det ligger lidt i læ og så alligevel ikke. Jeg vil tage vindmøllen med ud på biotoppen og tage en lille video af det.
Derudover vil jeg  lave et forløbe med en børnehave gruppe omkring emnet. Et forløbe der strækker sig over en uge:
Hvor emner som; vinden, hvor kommer vinden fra, hvordan måles og mærkes den? Berøres.

Kort er her beskrevet omkring vinden:

Emnet vind:
Hvor meget blæser det? Det kan du se og mærke, når du er ude. Blade, bølger og røg viser dig, hvor stærk vinden er.
Hvor kommer vinden fra
Bind en uldtråd på en pind og undersøg hvor vinden kommer fra. Du kan også sutte på fingeren – og stikke den op i luften. Den side der bliver kold er vindens side.
Hvad er vind? Vind er en bevægelse i luften. Det sker i både større og mindre målestok. Der er vinde som fx kan få en gren til at bevæge sig, og andre lidt stærkere vinde, der kan skabe store bølger på havet

Vejret: Hvordan vejret er dagen i dag kan vi fx læse på DMI.
Så der er rigtig mange ting omkring vinden man kan tage op og arbejde med i forbindelse med at man laver en vindmølle i papir.
Pædagogiske/ didaktiske tanker:
Jeg tænker at forløbet skal omhandle vinden hvor, børnene også laver en vindmølle i papir.
Målgruppen : kan være de 3-6 årige.

Hvor man planlægger, at man vil udenfor og opleve vinden på egen krop og selv vil lave en vindmølle i papir.  Forløbet kunne planlægges, således, at man tager en tur i skoven, ser på hvordan vinden tager fat i træernes gene og blade og hvordan den mærkes på egen krop. Dernæst kunne man tage en tur til stranden og tage sin papir vindmølle med og se både på vindmøllen men også mærke på egen krop hvordan vinden er her.
Man kunne planlægge forløbet ud fra en didaktisk model fx smitte modellen. Her sætter jeg ikke forløbet direkte ind i modellen, men ser på hvordan man evt. kunne arbejde med vinden over 1 uges forløb.

Så hele forløbet kunne se således ud:

Emne: Arbejde med vinden i 1 uge:

1. dag:  lave sin egen vindmølle ud af papir- her får barnet også ejerskab og interesse ( ejerskab er en forudsætning for læring). Man skal lige indtænke barnets alder og herudfra vurdere hvor meget hjælp det skal have til, at lave vindmøllen.

2. dag: en tur til skoven med vindmøllen, mærke vinden på kroppen og se på træer og blade.

3. dag: en tur til stranden  med vindmøllen, mærke vinden og er den anderledes på stranden?  evt. afprøve metoden med at sutte på fingeren. Den side der bliver kolde er den side vinden kommer fra.

4. kunne man evt.  læse en bog om vinden  fx. denne  bog med 22 små historier om vind og vejr. Man kunne udplukke et par historier om vejret.

5. dag:  kunne man lave et børneinterview med børnene over ugen der er gået. Her fået man en ide om hvad børnene har fået ud af forløbet. Det kunne være den dokumentation børnene laver i forbindelse med forløbet.

Ejerskab: 
Jeg tænker, at ved at de selv er aktive, selv laver en vindmølle ovs. vil de føle ejerskab, og ansvar for at de får det produkt de kan tage med ud i skoven og på stranden. At børnene opnår ejerskab, er en forudsætning for læring.

Pædagogens rolle: I forløbet tænker jeg, at pædagogen er den der er ansvarlig for at skaffe materialer til fremstillingen af vindmøllen, samt planlægge de småture til stranden,  samt finde en bog omkring vejret, og samt udføre børneinterviewne.
Det er samtidig pædagogens opgave at tilrette lægge og planlægge opgaven så alle kan være med dvs. tilpasse så børnenes læringsforudsætninger tilgodeses alderen. Her de 3-6 årige. Dvs. det er pædagogen job, at kende børnenes forudsætninger inden forløbes planlægges.
Men pædagogen skal også skaffe sig den faktuelle viden omkring emnet: Vinden. Her kan kun søge på  goggle, forskellige lærebøger, biblioteket m.m.

Hvad skal børnene have ud af det?
Hvis ugen planlægges som ovenstående, vil børnene både sanse mæssigt, finmotoriske, visuelt, taktilt og motorisk blive aktiveret.  Spørgsmålet er om der er for mange aktiviteter? Det er svært at vurdere når dette forløb kun er planlagt teoretisk.
Men de vil også få en viden, om hvad vind er og mærke det på egen krop. Få en ide om hvordan man mærker vinden og ser hvad vinden kan gøre. At det er forskelligt hvor man er, hvordan vinden er- tænker skov og strand.
Via vindmøllen kan de se, at vinde faktisk kan få ting til at flytte sig. Men også en ide om vindretningen, og at vindmøllen kun bevæger sig hvis, der er vind.

Arbejdsformen- hvilken gavner den måde, børnene lærer på:
At både, at børnene selv er aktive, får vejledning/ støtte af pædagogen og der arbejdes både, motorisk, visuelt, sanserne aktiveres. Børnenes forudsætninger i denne aldersgruppe er netop, at de er mest optaget når de selv får lov til, at have fingrene i noget. Samtidig med at de gerne vil have den voksne på sidelinjen til, at støtte op og vejlede.

Jeg vil i det følgende vise hvordan min vindmølle af papir blev til: ( den jeg tænker børnene skal lave også).
Til vindmøllen bruges : 
Papir
perler
knappenål
blomsterpind
en saks

Her bruger jeg helt almindelig papir. Jeg har fået fat i nogle orange blomster pinde og finde hvide perler som jeg købte i brugsen. Jeg har desuden fundet knappe nåle i min lille sy kasse. 

Her på billedet er min søn Luka på 5 år i gang med at klippe.
Jeg klipper en kvadret ud af det hvide papir, og tegner fire linjer ind mod midten. Klipper efter linjerne og folder fire af "kanterne" ind mod midte. Sætter dem fast med tape. 
Tager en knappenål og sætter en perle på. Stikker kanppenålen og perlen igennem "møllen" og sætter en perle mere på knappenålen. og sætter det tilsidst fast på blomster pinden. 


Her ses det færdige resultat.


Jeg har forsøgt mig med et video klip, men ved ikke havd det er der går galt. Det er et videoklip med demonstration af vindmøllen på min biotop. Hver gang det ligges ind på siden er det en sort kasse!!!
Min biotop er som sagt et vandområde. Der var god vind ved vandt. Faktisk en del mere, en da vi afprøvede vinmøllen i haven.
Nede ved vandt var det østenvind den da vindmøllen blev afprøvet.

Evaluering:
Børne interviewet kan være en del af evalueringen. Det giver et billede af hvad børnene har fået ud af aktiviteten. Det man forventede- eller måske giver det et billede af, at man har planlagt for meget, for lidt eller noget helt tredje.

Fremtidig arbejde indenfor emnet:www.skoveniskolen er der nogle rigtige gode tips til videre arbejde med emnet. Fx bygge en vejrstation. Men måske det er for kompliceret for målgruppen. Så skal aktiviteten måske beskæres lidt og forenkles tænker jeg. Man kunne også arbejde med vindretning.
Eller arbejde med  Beaufort vindstyrke model, som ses her:
Den går fra vindstyrke 0 til vindstyrke 12.
Vindstyrke (Beaufort)TegningVindhastighed
0: Stille
Røg stiger lige op.
Hav: Vandfladen er spejlblank.
Mindre end 1 km i timen
1: Næsten stille
Røgen viser lige netop vindens retning.
Hav: Små krusninger.
1 – 5 km i timen
2: Svag vind
Små blade og vimpler bevæger sig.
Hav: Korte småbølger.
6 – 11 km i timen
3: Let vind
Blade og kviste bevæger sig. Vimpler løftes.
Hav: Enkelte hvide skumtoppe.
  
12 – 19 km i timen
4: Jævn vindTynde grene bevæger sig.
Flag blafrer.
Hav: Lange bølger, hyppige skumtoppe.
20 – 28 km i timen
5: Frisk vind
Små løvtræer svajer. Flag blafrer.
Hav: Overalt hvide skumtoppe.
29 – 38 km i timen
6: Hård vindStore grene bevæger sig. Flag blafrer kraftigt. Paraply vender indersiden ud.
Hav: Store bølger, skumsprøjt.
  
39 – 49 km i timen
7: Stiv kuling
Større træer svajer. Flag står lige ud.
Hav: Bølgerne tårner sig op, toppene brydes.  
50 – 61 km i timen

8: Hård kuling
Det er svært at gå mod vinden.
Kviste og grene brækker af træerne.

Hav: Skumstriber og skumsprøjt overalt.  
62 – 74 km i timen
9: Stormende kuling
Store grene knækker. Tagsten rives af huse.
Hav: Toppene brækker.
  
75 – 88 km i timen
10: Storm
Træer rives op med rode. Grene knækker. Store skader på huse.
Hav: Brådsøer. Havet er næsten hvidt.
  
89 – 102 km i timen
11: Stærk storm
Store skader i naturen.
Hav: Overalt frådende skum.
  
103 – 117 km i timen
12: Orkan
Enorme ødelæggelser.
Hav: Luften er fyldt med skum og sprøjt.  
Mere end 117 km i timen
Litteratur: 
www.skoveniskolen.dk
www.dmi.dk
den obligatoriske litteartur
vores grundbog : natur og miljø i pædagogisk arbejde  dele af kapitel 10, kap 11 og kap 8. 
Pædagogiske læreplaner- at arbejde med didaktik i børnehaven.