4. semester: Biotop opgave 3- afprøve forskellige aktiviteter med dyr og planter ( Kartoffel fælde)

Uge 3:

Da jeg for nogle uger siden var på min biotop, fandt jeg ikke mange smådyr eller insekter. Kun bænkebidder og en "stankel edderkop" ( som i virkelighen nok har været en mejere i følge skema fra skoven i skolen).

Jeg har derfor besluttet, at jeg vil sætte en kartoffel fælde op og se om, der er nogle smådyr eller insekter der "hopper" i fælden. inspiration til aktiviteten her jeg hentete på :
www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=2864

Det man skal bruge til aktiviteten er.
-en bagekartoffel
-en ske
- en urtekniv eller dolk
- to søm ( jeg brugte træ grill spyd).

 Udarbejdelse af fælden.

Kartoffelfælden er gemt i græs på min biotop.

Græsset er lagt over fælden.

I naturen finde smådyr og insekter- dem der spiser planter er planter ædere og dem der spiser dyr er rovdyr. Nogle kan også være nedbryder- de spiser døde planter og dyr. Så de ses ofte i skovbunden.

Der findes mange måder, at fange smådyr og insekter på. De fleste måder er nemme. Man kan bruge et net, kigge under blade og grene, lave en insekt sluger  eller her som jeg har gjort lave en fælde. 

Tanker omkring gruppe aktiviteten er fin til: 

I forhold til hvilken gruppe aktiviteten henvender sig til, så kan det faktisk både laves stort set af alle. De helt små vil du skulle have hjælp til, at lave selve fælden. 

Men de fleste børn eller brugere vil være i stand til, at sætte fælden og kunne vende tilbage og se om der er kommet noget i fælden. 

I en børne have kunne man fx. tegne det man fanger eller bestemme hvilke dyr  man har fanget  ud fra ben tællenøglen, som findes på www.skoveniskoeln.dk

Når man skal bestemme dyrerene vil det også være en god ide med en lup og evt., en hvid bakke, som man kan lægge dyrerne i. 

Næste uge: 

Jeg vil  i weekenden tage ud og se om, der er kommet nogle dyr i fælden.Derefter vil jeg prøve at bestemme evt. dyr der kommer i fælden. Jeg vil bruge mit forstørrelses glas og finde en hvis bakke eller lign., og lægge dyrerne i. 

Uge 4:

Jeg har sammen med min store dreng Noa været på min biotop og kigge til kartoffel fælden. Det var faktisk ret spændende og se hvad der er sket på en uge. Det jeg ville lave af aktivitet var og se om der var nogle smådyr/ insekter i fælden.
Det var det:-)

 Der er kommet et hul i kartoflen, hvor et lille smådyr har gemt sig. Hvilket dyr det er kan jeg ikke bestemme. Men kan se at det er et dyr.

 Der er nogle dyr der har spist af kartoflen. Man kan se at det er ægte bid.

Her er et billede af hele fælden. Der ses små huller og bid der er taget forskellige steder fra.

Billede 1:  Fandt dette lille dyr. Vil prøve at bestemme hvad det er for et.

Billede 2: En lille snegl ligner det. Vil prøve at bestemme dyret.

Fandt desværre ikke flere dyr. Vil i næste indlæg bestemme  smådyrene. Jeg vil bruge et skema fra www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=2864 og Bogen smådyr af Peter Jepsen (2006).

Både i følge skemaet og bogen jeg bruger. Ligner det ret meget en bænkebidder det 1 billede. Et lille dyr med mange ben. Bænkebidere høre under krebsdyr. De klarer sig fint på land. Bare der er fugtigt nok. Det er der i hvert fald på min biotop. 

Fra bogen s smådyr af Peter Jepsen (2006)

www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=2864

Som de skriver i bogen, findes der forskellige bænkebider. Hvis man fx laver aktiviteten i en børnehave. Kunne man dele bænkebiderne op og vælge nogle ud og tegn dem. Lave tegninger med de detaljer der viser de forskellige bænkebidere. 

På billede 2 er det en lille snegl. I følge skemaet er det i hvertfald ret sikkert. Det ligner også en snegl. Det er svært præcist at bestemme hvilken snegl det kan være.... Jeg har læst lidt om den store mose snegl og Post horns snegl. De er meget almindelige ved damme og mindre søer med mange planter. Men det tror jeg nu ikke at det er en af dem. Den her snegl, jeg har fundet, har ingen hus med sig. Det gør det faktisk en del svære, at bestemme hvilken en det er .

Her er et billede af bløddyr ved sø og vandløb. 

Billeder er fra nedenstående netside.

http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/tag/danmarks-dyr/Bl%C3%B8ddyr%20-%20S%C3%B8%20og%20vandl%C3%B8b

Jeg kommer desværre nok ikke meget nærmere hvilken snegl det er jeg har fundet.

Museums opgave- På Museum- natur og kultur

Museums opgave- Sønderborg slot

Opgaven går ud på, at finde et museum i mit lokal område. Jeg skal undersøge hvad museet indeholder. Gå derind og lade mig opsluge og notere hvad der fascinerer mig.

Det anbefales at man kontakter museums pædagogen- gerne laver en aftale med denne på forhånd hvis det er muligt.

Det man skal undersøge er hvad der er den pædagogiske linie på stedet.
herunder:
-  hvilken målgruppe museet henvender sig til
-  beskrive hvordan man kan se det  på museet- deres udstilling
-  om der er taget hensyn til børn, handicappede eller andet.

Herefter skal jeg finde ud finde ud af hvad der inspirer mig på stedet, til at lave pædagogisk værksteds forløb ud fra hvad jeg vælger at arbejde videre med.
Jeg skal indtænke en pædagogisk målgruppe.

Jeg har valgt, at  jeg vil tage en tur på Sønderborg slot og se hvad der kan inspirer mig der.  Men må indrømme, at museer ikke er noget jeg dyrker. Grunden er nok, at jeg som barn blev slæbt gennem diverse musser i Danmark. Jeg hadede det.  Men jeg glæder mig nu alligevel til at starte på opgaven. Nok fordi denne opgave skal munde ud i, at jeg skal arbejde med noget jeg vælger selv.

her ses Sønderborg slot. Jeg vil i det følgende fortælle lidt nærmere om Sønderborg slot.

Slottets historie:

Sønderborg slot er grundlagt omkring 1170, som et led i det danske riges forsvar mod verdens hærgen. Slottet har skiftevis været i den danske konges og den slevigske hertuges besiddelse.

1 1340 blev junker Valdemar, som kom til at hedde Valdemar Atterdag gift på slottet med Hertug Valdemar af Sønderjyllands søster prinsesse Hedvig. Samme år blev han udnævnt til konge.

Sønderborg slot var en af rigets stærkeste borge, og blev derfor valgt til fængsel for den afsatte danske konge Christian 2, det var i 1532- 1549. På slottet ses b.la. Det bord Christian den 2 gik rundt om- der er en rille i bordet, som han har lavet.

Men herefter blev slottet bygget om, med slots kapel, en luthersk fyrste kirke i renæssancestil- den første i Norden. I 1559 overtog Dronning Dorothea slottet. Da dronningen døde overtog Hertug Hans den Yngre slottet i 1572. Han var efter sigende en hård negl.

Fra begyndelsen af 1600-tallet var Sønderborg slot under den danske krone. Under Napolens krigene og de to slesvigske krige i18148 og 1859, samt Treårskrigen og 1864 krigen var slottet lazaret.

Under første verdenskrig blev kælderen på slottet ´brugt som fangekælder. Ved genforeningen i 1920 blev slottet Dansk og blev museum for den sønderjyske historie. I dag er slottet museum og rummer lokal historieske samlinger fra middelalderen til nutiden med hovedvægt på slesvigske krige. Museet har også udstilling om søfart, tekstil, håndværk og en mindre udstilling af værker af sønderjyske malere gennem tiderne.

Sønderborg slot, har desuden en flot riddersal. Den er gennem tiden blevet brugt bed festlige lejligheder bla. 50 års jubilæet for København- Bonn- erklæringerne den 29 marts 2005.

Jeg har desuden selv modtaget min autorisation som sygeplejerske i riddersalen på slottet i 2005. så den bliver skam brugt endnu.

Slottets forskellige udstillinger:
Billeder fra stueetagen:

 Fra maleri udstillingen

 

Dronning Dortheas kapel

Stueetagen: Her er udstillinger fra Slottets historie fra 1864- 1940 og Den Sønderjyske kunstgave. I nordfløjen er slotskirken Dronning Dorotheas kapel fra 1568-71. Det er Danmarks ældste renesænse rum.

Billeder fra krige og første sal på slottet:

 Billede af en "bandage" til det brækkede ben.

 Fr

 Indhegning- under krigen.

 billede af "tyskernes gade".

 Her er billeder og tekst fra de forskellige krige, og slag, samt opdeling af Danmark/Tyskland- "landstykker" før og efter krigene.

 Våben der b.la blev brugt under krigene.

 billeder af skibe fra SØ krigen i 1864.

Første sal: Her er Udstillingerne om Sønderjyllands historie om Hertugerne af Slesvig og Holsten. Samt de slesvigske krige 1848-50 og Sønderjydernes 1. verdens krig. Der er desuden åbnet en helt ny udstilling om folkeafstemninger og Genforeningen 1920. Er åbnet i 2012. Samt der er faste udstillinger om Christian den 2 s fangenskab fra 1532-49 på slottet, og om oldtiden i museer, politiks kultur samt Den Cumberlandske Samling af kunsthåndværk fra Slesvig ca. 15-1700.

Billeder fra anden sal:

 billede af mønter- forskellige slags

 Billeder af zink kander og gryder

 smede værkstedet.

 Skomageren.

 Billeder af tøj for perioden. Forskellige tekstile teknikker.

Strikkede strømper.

 Lege tøj for perioden.

 Dukker af forskellig art. kom til at tænke på vores stangdukker :-)

Anden sal: Her er ses de kultur historieske samlinger fra Als og Sundeved: Dragter og tekstiler, sølv, keramik, gamle værksteder m.m. i 2013- 2015 genåbners nye udstillignen om Sønderjyllands historie fra 1920 til i dag.

Kontakt til museums chefen:
Har er i sidste uge snakket med museums chefen på Sønderborg slot. Vi fik lavet en aftale om, at jeg kan komme med ham ned på slottet tirsdag den 17 december, og følge en 0 klasse, som får fortalt om jul i gamle dage på slottet. Jeg måtte i den forbindelse efterfølgende stille nogle spørgsmål i forhold til min museums opgave. Så det bliver spændende, at se hvad den tur byder på. Jeg glæder mig lidt til at se hvad, der sker.
Jeg tager også en rundtur på slottet, og ser deres forskellige udstillinger. Jeg er allerede via deres hjemme side blevet inspireret i forhold til nogle evt. emner omkring den praktiske del, som skal beskrives i opgaven. Så det bliver spændende, at se om det ændre sig efter en tur på slottet.

Det praktiske forløb/ aktivitet:
Mine tanker omkring det praktiske: Jeg har tænkt, at det kunne være fint, at arbejde med stamtræ.
Jeg har gogglet og fundet mange forskellige måder, at lave et stamtræ på.
Her er et udkast af mine egne tegninger og det jeg har fundet på nettet:

 Min egen skitse

 Fra goggle

 fra goggle

Fra goggle

 Fra goggle

 min egen skitse

Til planlægningen af den praktiske del, vil 7 kants modellen med baggrund af hiim og hippe være  god, da den kommer hele vejene rundt om arbejdsprocessen og planlægningen. Den bliver brugt og beskrevet i selve museums opgaven.

Her  er billeder af dele af aktiviteten:
Følgende bruges til aktiviteten:

-          Pap

-          Karton i grøn til træ kronen og rødt til æblerne, evt. brunt til stammen.

-          Farve til at tegne familie medlemmer med.

-          Evt. kunne være maling eller vandfarver til at male billeder af familie medlemmer, trækronen, stammen og æblerne med.

-          Saks og blyanter.

-          Et krus eller lignende til, at tegne omkring til æblerne.

-          limstift

-          Evt. en skabelon til trækrone, æbler, blade og stamtræet.

 Her ses omridset af stamtræer

 her er vist at man kan bruge karton til æbler og trone

 her ses æblerne tegnes op efter en kop, som bruges til skabelon

 Æblerne er læst sat på træet. De limes på senere, når træet er farvelagt.

 Her ses acryl maling. bruges til at male b.la. blade med

 træet er blevet farvelagt med farve blyanter

 Her ses at vand farve også kan bruges. Her males et rødt æble med vandfarve.

 Tusser kan også bruges. Her til at tegne familiemedlemmer og blade samt stilke med

Her ses det færdige stamtræ, malt med farveblyanter, tud, acryl maling, samt tus. Der er desuden lavet æbler og blade af karton. 

En meget enkel måde, at gribe aktiviteten an på. Men kunne sagtens lave aktiviteten mere udfordrende. Ved fx at lave stamtræet i træ og save det ud. det kunne være et af eksemplerne.