5.semester- biotop 5. friluftsliv- land art

Vi har på sidste indkald været en tur på stranden og arbejdede med Land art. Det er et emne jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med. Så det var spændende at prøve.  Som jeg også sagde til Ida, så er det er emne jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med- og det er første nu jeg får øjnene op for hvad det indebærer og drejer sig som.
I vores grundbog natur og miljø i pædagogisk arbejde kap 11: beskriver Land art som en del af friluftslivet, som der er kommet øget fokus på. Land art opstår som en kunstnerisk retning. Ved brug af levende natur og natur materialer forsøger man at skabe udtryk i landskabet.

Den tur vi var på i weekenden på vores indkald kunne man have lavet med fx en SFO gruppe tænker jeg eller måske en børnehavegruppe, måske førskolebørn.
Børnene Vil få stimuleret deres sanser, sat tankerne i gang og få brugt deres krop.
Der er mange emner man vil kunne fokusere på ved Land art.

Ved en SFO gruppe eller før skole gruppe, vil man fx kunne gøre som vi gjorde på indkaldet, hvor man fx har fokus på tal i naturen, bogstaver, begreber, farver eller finde ting der er spændende.

I forhold til de didaktiske/ pædagogiske overvejelser er det vigtigt at tænke hvad og hvordan man vil opnå dette i naturen.- (fra bogen børn, friluftsliv og natur af Stefen Holberg, side 31).

Her kunne fokus/ målet jo være, at lære noget omkring tal og bogstaver og farver i naturen fx på en strand. Hvordan er jo så hvordan man når hen til målet. Det kan være ved at gå på opdagelse på en strand/ skov kan se om man herigennem kan finde dette. Dette er en anden måde at lære disse begreber på gennem - ved brug af naturen. Så med den ovenstående gruppe ville jeg planlægge en tur til stranden og afprøve ovenstående.

Her er billeder fra vores indkald: Både med tal, bogstaver med også andet Land Art

Her ses fx et H, som træet danner

Her danner et træ et V

Grenen danner tal

 

Her er fundet træ- noget vi synes var spændende ( hvordan vandet kan forme træet)
Men også her skulle vi finde farver: blå ( blå muslingene), grønt ( noget garn vi fandt), noget gult ( vi fandt en gul snegl), noget rødt ( vi fandt en rød sten).

Men man kan også arbejde med at bruge ting i naturen til at lave kunst:

her er billeder fra det vi hver især i vores grupper "fremstilte"- hvilket også sagtens kunne være en aktivitet for børnene i SFO eller før skole gruppen.  her får man gang i sanserne og bruger sin fantasi, og kreative evner. Men man lærer også de forskellige ting, her på stranden, at kende. Fx hvad er en blåmuslig...

Her var der nogen der, ud fra et emne lavede noget, som de passede til emnet.

her er der lavet et trolde ansigt.

Andre lavede "engle" i sandet ved at lægge sige ned og bevæge arme og ben.

Her er lavet en blomst af muslinger.

Et sandslot beklædt med muslinger.

Muslinger og tang brugt til at lave kunst... det er kun fantasien der sætter grænser.

I vores gruppe er Carsten ved at lave en hummer i sand.

Udover at bruge naturen til kunst, har naturen også en rigtig positiv indvirkning på sind og humør... det er i hvert fald hvad jeg selv erfarer. (men har også læst i vores grundbog, at det kan bruges i nogle former for terapi. Fx kan en tur ved stranden virke beroligende).

Lige nu kører programmet BS og recepten på lykke hvor man ser hvordan friluftslivet og aktiviteter i naturen kan gøre rigtig meget for sindet og faktisk i nogen tilfælde virke "helbredende".

Men land art er meget mere end en tur ved stranden, som skrevet i øverst i dette indlæg.

5 semester- fra jord til bord opgave 2/ gruppe opgave- vikingemad

Indlæg 1:
Vi har i gruppen valgt, at arbejde med vikingemad- nærmere bestemt vikingebrød i forskellige afskygninger.
Jeg har valgt, at prøve kræfter med kiks og skør ost, som det blev lavet i vikingetiden, så godt som det nu kan lade sig gøre.
Vi har i gruppen tænkt, at arbejde med børn i SFOén. det bliver et tænkt forløb, da vi ikke har tiden og mulighederne for, at planlægge et "rigtig" forløb. Vi har i vores opgave valgt, at planlægge et didaktisk forløb over 4 uger, med både vikinge mad, læsning og fortælling omkring vikinge tiden. Samtidig har vi valgt, at bål skal inddrags så meget som det nu engang kan lade sig gøre, så det bliver så naturtro som muligt. Så børnene også får en lille smag på hvordan vikingerne virkelig levede og hvordan de lavede deres mad.

Jeg har valgt at finde inspiration på følgende hjemmeside: http://www.ribevikingecenter.dk/da/forside.aspx og har også brugt disse sider  http://www.ribevikingecenter.dk/da/oplevelser/vikingekoekken.aspx
http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-korn,-broed.aspx
http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-ost.aspx
og har valgt at følge følgende opskrifter, som er fundet på ovenstående net sider.
Desuden har jeg lånt en bog på biblioteket der hedder: Bålmad for moderne vikinger af Karin  Collstrup, 2013. God inspirations kilde også. JEg vil i den nsæte par uger prøve at fremstille kiksen og osten. Så følg på blogger. Jeg lægger billeder ind under processen.
Jeg tænker, at SFO´børnene vil kunne lave en helt del af dette, dog med vejledning af en voksen. Jeg laver dog selv kiksene og osten, da vi som sagt ikke har haft ressourcerne til at udføre forløbet i praksis. Dog deltager mine børn på 5 og 7 år i fremstilligen af både ost og kiksene. 

Her er opskriften på kiksene: Kiks af bygmel

4 kopper bygmel
2 skefulde hørfrø
¾ kop vand, valle eller tykmælk
2 skefulde honning
1 æg
Lidt salt

Det hele æltes sammen. Der kommes mel på et stort skærebræt og "rullen". Derefter udrulles dejen og skæres i firkanter, som eventuelt prikkes. Kiksene bages på en tør pande. De er færdige, når de er lysebrune på begge sider.

Jeg vil prøve at lave dem over bål, på en pande, som vist på billedet. Som er fra følgende netadresse: http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-broed.aspx

Indlæg 2:

Her ses processen hjemme i mit køkken, da dejen blev lavet  + da vi tændte bål i naboens have og bage kiksene over bålet i en pande. Jeg havde min egen lille viking med, som ikke var bleg for, at smage på de nybagte kiks.

Her er dejen rullet ud- og klar til at blive skåret ud.

Kiksene er skåret ud og klar til, at blive bagt over bålet i en pande

 Jeg har lånt naboens bålsted. Lavet bål af tørt træ, og efter noget tid, når det er brændt godt ned har jeg lagt en riste over det brændte træ. Jeg stiller panden ovenpå. Det virker efter hensigten, og er næsten autentiske i forhold til hvordan kiksenen blev lavet i vikingetiden.

Man skal holde et øje på panden hele tiden og sørge for, at vende kiksene ret hurtigt, så de ikke bliver alt for sorte. De "tør steges" på panden.  På panden ses de firkantede kiks og jeg lavede også en dej til fladbrød, da vi nu var i gang.

Her er min egen lille viking i gang med at vende kiksene. Så børn i børnehave alderen og SFO alderen, som er vores fokus kan sagtens være med her, dog under opsyn og vejledning af en voksen. ( min søn på billedet er 5 år)

Her ses kiksene færdig bagte.

Og kiksene kan godkendes ( Det samme kunne brødene:-) ).

Indlæg 3: 

 Dertil vil jeg lave skør ost: Her er opskriften på skørost: Opskriften har jeg fra følgende netadresse: http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-ost.aspx

Skørost
1 kande tykmælk
0,5 kande syrnet fløde
Lidt salt
Snittet løgtoppe eller hakket løgkarse
Hakket hvidløg

Tykmælk: Til 1 kande komælk sættes 1 kop kærnemælk. Blandingen stilles til syrning i et lerfad med et hørklæde over et lunt sted (eller varmes langsomt op uden omrøring). Her skal det stå i et par dage, afhængig at lufttemperaturen, så det bliver til tykmælk.
OBS-Denne del har jeg ikke lavet selv- jeg har valgt at købe tykmælken færdig. Lige dele tykmælk og syrnet fløde blandes sammen og dryppes af i en ostesi med et stykke hørklæde i natten over. Vallen herfra kan bruges i brøddej eller til rørt sennep.Efter afdrypning smages skørosten til med salt, lidt hakket hvidløg og snittet purløg eller løgkarse.

Jeg vælger som skrevet at købe tykmælken i stedet for selv at lave den. Desuden har jeg fundet en skål frem og en finmasket si. Der stod, at jeg skulle bruge en oste si, men det har jeg ikke, så bruger det jeg har. Der står også, at man skal bruge et hørklæde til at lægge i sien, når vallen skal sies fra. Men bruger i stedet et viskestykke. 
I opskriften står der, at fløde og tykmælk hældes sammen, så det starter jeg med.

Det røres rundt, som opskrifter siger man skal.

herefter hælder jeg det i sien med klædet. Der sker bare ikke så meget. Vallen løber ikke fra. Det skulle ellers have løbet fra, og så skulle vallen løbe fra og massen stå et lunt sted natten over, og "blive" til ost. 

Jeg går derfor på nettet igen, og finder andre opskrifter med skørost. Jeg læser, at man kan opvarme tykmælken og fløde til ca. 70 grader langsomt. Altså det man gør her er, at indhale processen ved at opvarme massen. Så det hurtigere bliver til ost. 

Da massen er 70 grader varm, finder jeg en skål og en lidt mindre finmasket si. Hælder masse op i, og vallen begynder at løbe fra. Jeg ved ikke om det er den mindre finmaskede sig, der gør, at vallen løber igennem klædet nu eller om, det er fordi massen er blevet tyndere efter opvarmningen. 

Jeg lader det stå natten over køligt. 

Jeg ved godt, at vikingerne ikke havde de samme muligheder, som jeg har herhjemme med kogerpladerne- og kan justere for varmen. Men måske de vil kunne havde lavet noget lignende over bål, i en gryde- vel og mærke af ler! Varmen vil have været svære, at styre over bål. 

Her ses osten efter den har stået natten over. Den er blevet fin fast- men alligevel blød, efter vallen er løbet fra. 

Jeg har ikke som i opskriften løgtoppe eller løg karse. Men jeg tilsætter snittet løg og hvidløg, da, det er det jeg har liggende. Desuden tilsætter jeg lidt salt. 

Her er den færdige ost. Den er fin fast, men har en blødhed over sig. Den smager godt. Dog ikke helt som vikingerne fremstilede den, men med de samme indgredienser som de brugte. 

Hvis jeg får tiden til det vil jeg igen forsøge mig, men den opskrevne metode fra opskriften fra vikinge tiden. 

På følgende net side kan man se hvilken effekt kernemælken har på ostemassen

: http://hjemmeriet.dk/uploads/dokumenter/Ostningsprocessen.pdf

Børnene synes ikke osten ser så god ud. Det er ikke ost som de mener det skal se ud:-) Så de har ikke turde smage på den. Men synes da helt sikkert, at børnene i SFO én skulle prøve at smage på den.

Det skal lige siges, at kiksenen og osten passer fint sammen. Kiksene er en anelse smagsløse, hvis man kan sige det sådan. Men smager fremragende med osten, hvor der er tilsat løg og hvidløg:-) Det kan varmt anbefales. Vikingerne har i hvertfald sagtens kunne lave dejlig, spændende brød typer.

5. semester biotop 5. friluftsliv- indsamling og beabrjdning af tang til knækbrød og tang "chips".

Jeg har været på biblioteket til at få lidt mere inspiration til emnet friluftsliv. Jeg fandt følgende bøger´:

Der er rigtig mange forslag til hvad man kan lave med børn i naturen: Der er b.la. emner som det spire og gror, traditioner i foråret, fugletur, forår i fuldflor, svampe i skove, strandture, skovture, trolde jagt i skoven,  hvordan laver man bål- flere forskellige teknikker, dyrespor, ideer til overlevelses tur, hvordan laver man omslag, en kop,  ovs. når man er på overlevelses tur, emner om naturens egne madvarer. Der er et hav af forslag til aktiviteter for børn i alle aldre. Meget inspirerende.

Bogen friluftsliv- natur, samfund og pædagogik af Peter Bentsen m.fl. 2009, s.80- 81, siger b.la: " Oplysningen om naturen og miljø er ikke blot et spørgsmål om kundskab, indsigt og forståelse. det drejer sig også om oplevelser, stemninger og følelse. Der er jo det der fører til handling og engagament. Kendskab til- føling med- naturens rytmer og processer opnåes gennem førstehåndsoplevelser i naturen". 

Men også side 94 giver et billede af hvad frilufts liv er og giver børn og voksne. " friluftsliv er en alsidig udfordring til hele mennesket og kan give oplevelser som indbefatter krop, følelsesliv og intellekt integretet. "

Som barn lærer man, gennem friluftsliv,om naturens spilleregler og lære hvordan man opfører sig i naturen. Man lærer at samarbejde for at få tingene til at lykkedes, og man får oplevelser der stimulerer sanserne. Man bliver motorisk udfordret og samtidig kan man blive en hel del klogere på naturen. Så friluftsliv er mange ting og giver mange gode ting med sig.- som også ses i mit nedenstående indlæg.

I mit forrige indlæg, valgte jeg at have fokus på bålmad- mad bagt i salt dej. Denne gang vil jeg på jagt efter tang. Jeg vil selv plukke det.

Jeg tager ikke udgangspunkt i min biotop, da der ikke er meget tang lige  hvor min biotop er. I hvert fald ikke frisk tang. Jeg har dog stadig valgt at tage udgangspunkt i vandet/ strand og hav. Denne gang er jeg taget til Fynshav for at plukke tangen.

På indkald i januar arbejde vi med tang. Vi prøvede at lave knækbrød med tang. Det var tørret tang vi brugte. Jeg har været på nettet for at undersøge, hvor man finder tang, plukker det, og hvordan man bruger det i mad, og bearbejdning af det.
Jeg har været på følgende sider- og fundet informationer:

http://www.clausmeyer.dk/da/blog/guld_og_groenne_skove_paa_havets_bund.html?entryId=41

http://samvirke.dk/mad/artikler/pluk-blaeretang-rejesuppe.html
http://www.idegryden.dk/opskrift/blaeretang-i-hjemmebagt-knaekbrod

http://www.idegryden.dk/ide/vejledning-i-at-hoste-dansk-tang-til-eget-forbrug
Her er et link til indsamling af tang:
http://samvirke.dk/mad/artikler/naturens-spisekammer-saml-tang-aftensmaden.html

Didaktiske/ pædagogiske overvejelser: 

Jeg har desuden fundet frem til, at skal man plukke tang selv, skal man finde det friske grønne tang ude i vandet. Man skal holde sig fra havne, og man må ikke tage det grøn/brune tang der er skyllet op på land. En god huskeregel er at lugter tangen- skal man ikke plukke det. Så er det ikke godt- og kan ikke bruges i fx maden eller tørre det. Desuden må vandtemperaturen ikke være for høj. Det tang jeg vil have fat i er blære tang.
Så i forhold til at man som pædagog fx skal planlægge et forløb med at hente tang i havet, er der lige nogle forholdsregler man skal undersøge før man går i gang. Så børnene ikke bliver syge af det tang man plukker.
Så det er altid godt at stille sig spørgsmålet: Hvad er målet og hvordan når man der til. Som pædagog er det også væsentligt at tænke værdier. Altså hvilke værdier man ønsker at overfører til fx barnet og vejen til at opnå dette. (Steffen Holberg, 2007, Børn friluftsliv og natur).
Hermed mener jeg, at gennemtænke "projektet" før man planlægger det for en gruppe børn eller anden gruppe brugere. Så inden jeg går i gang med at plukke tang skal jeg gøre mig overvejelser om hvad jeg vil med det, hvad jeg giver børnene, og hvilken viden/ værdier jeg ønsker det skal give dem. I dette tilfælde med at plukke tang, mener jeg det kan give børnene en ide eller viden om, at man kan bruge ting fra havet til at spise.
Samtidig vil jeg planlægge, at de skal med en tur på stranden og hente tangen ( Det er nok pædagogen der skal ud i vand til knæene- i forhold til de badevandsregler der er). Efter det er plukket tænker jeg at man kan lave knækbrød af det friske tang og også nogle tang "chips".
Så de både får en viden- omkring tang, men også er med til at lave noget af det, og selv være aktive. Måske smage på det færdig resultat- så kommer sanserne også i sving.

Her er resultatet af min tur til stranden med min familie: Hvor jeg plukkede tang og efterfølgende lavede tang "chips" og knækbrød med blanceret tang i.

TANG "CHIPS" Opskrift på tang "chips" :

Opskrift på tang-chips:

200 g blæretang

1 tsk rapsolie

salt

1. Rens tangen for sand i en skål med saltet vand. Hvis tangen er ren,

så undlad dette.

2. Klip tangen ud i mindre stykker, og vend den med olie og salt.

3. Spred tangen ud på en bageplade og bag den i 20-30 minutter ved 150

grader, til den er helt sprød.

kilde: http://taenketang.com/blaeretangsalat_tangchipstangopskrifterne-fra-sommersummarum/

Her ses stranden i Fynshav. Der er en masse tang skyllet op på stranden. Det er det man ikke må bruge.

Her i vandet ses det friske- grøn/brune trang, som man kan plukke - det er her jeg har plukket mit tang. Det er blære tang. jeg plukkede. Et par høje gummistøvler og ud i vandet- og plukke.

Jeg skyller lige tangen, da vi kommer hjem. Det har jeg læst er en god ide.

Jeg vil gå i gang med at lave tang chips- så jeg klipper det rene tang i små stykker. Det står i opskriften, at man skal klippe den 2-3 første cm af tangen og bruge.

Der næst skal man putte det i en skål og hælde olie og salt over tangen.

Så hældes det ud på et stykke bagepapir

her er det i ovnen. det skal "bage" til tangen er sprød og knasende.

Det færdige resultat, som smager rigtig godt.

Måske man kunne lave det over bål... jeg har ikke fundet nogen opskrift på det. Men det kunne da være sjovt at prøve.

KNÆKBRØD med blanceret tang:

opskrift : http://www.idegryden.dk/opskrift/blaeretang-i-hjemmebagt-knaekbrod

Her ses hvordan jeg laver knækbrødene med den blanceret tang:

tangen klippes i små stykker

Tangen koges i 5 min. det skifter farve fra brun/grønt  til nærmest lysegrønt.

Her ses den flotte grønne farve.

Her ses farveforskellen tydeligt.

Den kogte tang hakkes fint, og blandes med de øvrige ting og rulles ud på en bage plade mellem 2 stykker bagepapir. Det bages i ovnene til det er lidt gylden i kanterne.

Det smager fint.

Som sagt lavede vi også knækbrød bagt i en gryde med sand i bunden, over bål til indkald i januar. Da rullede vi knækbrødet ud og lagde det i et tærte fad i blik. Det var lidt svære at styre, da man skulle holde meget øje med det, for lige pludselig var det nok bagt. Så det kan sagtens laves over bål også.

5. semester- udfordringsopgaven

Uge 1:
Da vi arbejde med stangdukken, voldte symaskinen mig en del problemer, da vi skulle sy tøj til dukken. Det irritere mig faktisk en hel del, da jeg virkelig godt kunne tænke mig, at blive god til at sy. Derfor tænker jeg, at min udfordringsopgave skal være noget med at sy- hvor jeg skal sy på symaskine.
Min søn på 5 kunne rigtig godt tænke sig en Ninja turtel dragt. Så jeg har tænkt, at jeg måske kunne sy en kostume. Eller i hvert fald prøve på det. Umiddelbart vil det i hvertfald være en kæmpe udfordring for mig.
Jeg har været på biblioteket og fundet bøger omkring kostumer, fastelavs tøj, tøj syning m.m. Jeg har været på goggle og youtube og fundet brugbare "opskrifter" på hvordan man syer tøj. Desuden har jeg været på BR s hjemme side og i deres katalog set billeder af Ninja Turtels kosumet.

Så jeg har valgt, at udfylde min ansøgning og sendt. Så nu er jeg spændt på om jeg "får lov til " at tage udfordringen op. Min næste opgave vil i så fald være at få fat i stof, skabeloner og få lavet" service" på symaskinen..

Uge 2:
Jeg har nu fået svar på ansøgningen på udfordringsopgaven. Jeg må gerne give mig i kast med at lave en Ninja turtel dragt. Jeg skal dog holde mig for øje, at der er fald grupper undervejs og, at tøjet gerne skulle passe et barn når jeg når afslutningen af opgaven.
Jeg har nu fået hentet noget af stoffet til dragten. Noget grønt og brugt stof. Her har jeg valgt at besøge genbrug:
Desuden er her bøgerne med kostumer og skabeloner:

Her er det stof jeg har fundet indtil videre. Stoffet er ikke blåt som det ser ud på billedet med grønt. Også er der noget brunt. Jeg har hentet det på genbrug.

 

Her ses et drage kostume fra en af bøgerne med fastelavns kostumer. Til Ninja turtels kostumet kan det godt være jeg tager udgangspunkt i denne - da jeg vil lave en bluse og bukser.

Bøger med skabeloner.

Næste skridt er at finde resten af stoffet til tøjet. Jeg skal desuden have fundet noget skumgummi til skjoldet, og noget farvet stof til masken. Desuden skal jeg have fundet noget elsatik til taljen i bukserne af dragten.
Desuden skal jeg igen have symaskinen frem og se om den mangler et service. Jeg skal have fundet tråd i de rigtige farver ovs.
Så der er lidt at tage fat på den kommende uge.

Uge 3:
En tur hos stof 2000 lavede lidt op og ned på mine planer omkring hvordan jeg vil gribe det an, at lave Ninja turtel dragten.
I stof butikken, foreslog hun mig at lave en jump suit lignende dragt, da hun ellers mente det blev et alt for stort projekt for en ny begynder. Jeg fik en hel masse forklaring omkring stof, nåle til symaskinen og fif til hvordan man kan lave nogle "nemme" løsninger. Samtidig fik jeg at vide, at jeg igen var velkommen hvis jeg fik problemer undervejs.. Det er betrygende og rart at vide:-)
Jeg fik både købt mere stof, nåle til symaskinen, bog med mønster, lynlås og sytråd. Så nu er stoffet til selve dragten på plads. Så mangler jeg resten til skjoldet.

OPTEGNING af mønster

Uge 4: 

Jeg har nu været i gange med at tegne mønstre af efter mønster bogen, som jeg købte i stofbutikken.

Det var faktisk lidt af en prøvelse. Har aldrig før set på sådan et stykke papir. Men efter flere forsøg med at tegne forkert, fik jeg aftegnet mønstrene. Der skal både være 2 dele til forstykket,2 dele til bagstykket og  4 stykker til de 2 ærmet.

Her er billeder af optegning af ærmestykket.

Her ses optegning af bagstykket

Jeg har siden sidste indlæg valgt at bruge et andet mønster til dragten. Men vælger i stedet at bruge  skabelonen her:

Når nu mønstrene er tegnet, er næste skrift at få det nedtegnet på stoffet. Jeg er spændt på om jeg kan få det til at lykkedes.

Jeg mangler desuden stadig skum til skjoldet. Men tænker, at den første proces må være at få selve dragten færdig.

DRAGTEN bliver til

Uge 5: 

Jeg har denne uge været ved at klippe skabelonerne ud i stoffet, så jeg kan påbegynde at sy. 



Efter at have klippet alle stykker, opdagede jeg,a t jeg ikke havde påtænkt, at de to for og bag stykker skulle være spejlvendte. Så jeg måtte igang med at klippe nye stykker ud, inde jeg kunne begynde at så dem sammen. 

Jeg startede med at sy bagstykkerne sammen.. 

Her efter syede jeg lynlåsen i forstykkerne, så de var sat sammen.

Her sys bag og forstykke sammen. Alt sys med de to vrangstykker mod hinanden. 

Her ses hvor ærmerne er syet sammen. Jeg mangler her at få syet benstykkerne helt sammen. 

Jeg har valgt at afsnlutte både ben og armenstykker med ribkant. 

Her er ribkanten syet på. 

Her ses hvordan ribkanten er lavet.  ( Det er samme stof, tror , at det er lyset der ændre farven på stoffet).

Inden jeg nåede at sy benstykkerne sammen "løb" jeg ind i endnu et problem, nemlig, at benestykkerne ikke var lige lange. Så jeg har undervejs klippe lidt af det ene benstykke for at få dem lige lange. 

DER laves lapper til knæ + albuer.

På knæene skal der være brune "lapper". På genbrug fandt jeg et par gamle brune bukser, som jeg bruger til lapperne. 

Jeg har været i gange med at stryge klapperne, så du er glatte, når jeg sal i gang med at klippe dem ud, så de får ens form. 

Her er lapperne lagt løst på, inden syningen. 

Endnu en "Lære fejl". Jeg syer lapperne på de sammensyede bukseben. det havde været langt nemmere at sy dem på, inde jeg syede buksebenene sammen. 

Med møje og besvær fik jeg lapperne syet på. Resultatet blev ok.... sådan da. 

Her ses dragten på min søn... så målet med dragten er nået... den passer:-)

Uge 6:

Målet den næste uge bliver, at lave et skjold til ninja turtel dragten. Jeg har endnu ikke besluttet om der skal et brugt skjold på "brystkassen " af dragten. Det skulle jo egentlig været syet på inden dragten blev syet sammen. 

Uge 7: 

Jeg fik lige en ide om, at de brune "lapper " til knæene skulle laves om. Jeg var nemlig forbi stofbutikken, for at købe stof til skjoldet. Jeg fandt noget fint brunt stof. Jeg besluttede at lave nye brune lapper, men påsyet pladevat, så det ser lidt bedre ud. 

Samtidig fandt jeg også ud af at dragten skal have brune lapper på albuerne og der skal være "muskler" foran. Så det projekt er jeg sprunget ud i også. 

Så skjoldet må lige vente lidt. 

Her ses selve "lapperne", som på syes knæ og albuer. De består af pladevagt og brunt stof, om er syet sammen, og efterfølgende  er der syet brunt kant bånd på. Til sidst syes de på i hænderne, da de ikke kan komme ind over symaskinen. Det er på et af de punkter jeg er blevet klogere. Næste gang vil jeg så sådanne ting på inden jeg syer dragten sammen. Men man bliver klogere hen af vejen... min tålmodighed bliver virkelig sat på prøve. Specielt, da jeg efter at have syet begge albue lapper på, opdager, at jeg har syet den ene på på forsiden. Så jeg må "sprætte den op" og sy den på igen. Og det tager virkelig lang tid at sy tingene på i hånden. Jeg synes faktisk heller ikke, at det er blevet voldsomt kønt!!!!!

MUSKLERNE på syes: 

Her på billeder ses hvordan musklerne ser ud på brystkassen. De er ligesom "lapper" til knæ og albuer ikke lavet ud fra skabeloner. Men lavet ud fra mine "egne tegninger"..... Jeg har ikke kunne finde noget der svarede til det jeg forstillede mig. Derfor lavede jeg dem selv. "musklerne" på brystkassen er syet på med symaskinen. Der er lavet af pladevat, som er syet på det brune stof, samt der er påsyet kant bånd. Der er efter følgende blevet syet på dragten. 

UGE 8: 

SKJOLD var det næste projekt: 

Jeg var som skrevet ude i en stof butik og hente nyt stof til skjoldet. Skjoldet lavede jeg af flere opgange. Jeg brugt en skabelon, som egentlig var til en mariehøne. Men passede størrelsesmæssgit perfekt til skjold også. Jeg lavede en anelse om på skjoldet i forhold til skabelonen. Jeg  har til skjoldet brugt brunt og grønt stof, pladevat og brunt kantbånd. Skjoldet er syet på symaskinen. 

Afslutningsvis syes elastikker på , så skjoldet kan tages på rundt om armene/skulderne. 

UGE 9

Maske: Det sidste projekt: 

Ud fra et gammel lagen laver jeg masken. Jeg bruger et mønster jeg har fundet i bogen jeg fik i stofbutikken. 

Jeg slutter af med at sy kantbånd på og syer sik zak ved "øjenhullerne".

Her er det færdige resultat: 

Dragten passer min 5 årige søn Luka., som også er ham der undvejs prøver dragten. Det har været en stor udfordring at sy dragten. der har været mange fald grupper undevejs. Men jeg er nået til et resultat, som jeg er nogenlunde tilfreds med. 

Jeg har faktisk lovet min ældste søn Noa på 7 år at sy en superman dragt til ham, som jeg netop har købet stof til i dag. 

Men noget helt andet er, at det faktisk er lidt dyrt, at sy dragterne selv. I hvert fald hvis man vælger, at tage ind til stofbutikkerne. Et godt alternativ er jo genbrug. Hvor man kan købe stof og klippe og sy om. 

Jeg har undervejs været overrasket over, at jeg ikke har holdt mig helt til vejledningerne/ skabelonerne. Men det er faktisk ret sjovt, at begive sig ud i, at sy  og blive klogere undervejs. Denne dragt har klart været min største udfordring på studiet indtil videre.