2 semester: Biotop opgave 2: Bestemmelser af dyr

Blåmuslingen har karakteristiske sort-blå-violette, glatte, ovale skaller med en bukkel i forenden. Ved den bageste del af muslingens fod findes en kirtel, der danner såkaldte byssustråde, som muslingen hæfter sig fast med til sten og andre genstande.


Blåmuslingen er udbredt i alle danske farvande. Den findes i både salt- og brakvand, helt ind i Østersøen og i fjordene. 


Blåmuslinger findes i klynger på havbunden, men de sidder også på pæle, sten og høfder. Blåmuslinger ånder ved gæller. De fleste lever, hvor vandet er iltrigt, fx i tidevandszonen. Det er derfor nødvendigt for blåmuslingen at hæfte sig fast til et underlag, så den ikke bliver ødelagt i brændingen.

Ved min biotop, var muslingen oppe på land, ved vandkasten på en sten. 

Svirrefluer eller blomsterfluer

(Syrphidae) 

hører ligesom myg og fluer til tovingeordenen.

De fleste af de danske arter er knyttet til skovområder med fugtige skovenge og lysninger, men kan træffes på næsten alle biotoper med blomstrende planter – heriblandt i haver. I Danmark ses de mest fra april-september og er talrigest fra maj-juni.

Svirrefluer står – som navnet antyder – i kortere perioder helt stille i luften og flytter sig i hurtige ryk.

Svirrefluerne er generelt et nyttedyr, da de er vigtige bestøvere af blomster og frugttræer. 

det var lidt sjovt at stå og betragte svirre fluen, som fløj fra blomst til blomst, med den rykvise flyven. Der var et par stykker af disse fluer ved søen/ biotopen.

rejer

I lillehav er der stimer af rejer, små rejer. De ses her på billedet ser det nærmest ud som om vandet er plumret. Ville ønske jeg kunne have taget billedet tættere på. Men så var jeg nok faldt i. 

Der er en del ænder i søen ved min biotop. Gråand (Anas platyrhynchos)

Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand. Hannen er let genkendelig med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun. Begge køn har blåt vingespejl med hvide kanter. 

Gråanden er ikke særlig krævende i sit fødevalg. Den lever især af frø og grønne vandplanter, men tager også agern, byg fra en nyhøstet kornmark og så selvfølgelig brødrester. Ællingerne tager hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen.

Ænder her er ikke vant til at blive fodret og de er også lidt sky. Jeg fik derfor ingen billede tæt på, af dem. Ærgerligt.