4. semester: Dyreholdsopgave-nedbrydning

Uge 1:  Opstart af dyreholdsopgaven- regnorme og nedbrydning.

I min studie gruppe har vi valgt at lave vores dyreholdsopgave omkring nedbrydning. Vi har valgt hver vores forsøg i forhold til nedbrydning.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et forsøg med regnorme og nedbrydning.
Forsøget går ud på, at se hvordan regnormene nedbryder . De Laver gange i jorden og spiser døde blade, planter og andet, som de trækker ned i deres gange. De gange regnormene laver er vigtige for jorden. De sørger nemlig for, at der kommer ilt og luft ned til planternes rødder.  Inspiration til  forsøget har jeg fundet på :
www.skoven-i-skolen.dk/default.aps?m=17&a=2862

Til forsøget har jeg brugt følgende :

- jord
- sand
- et lille akvarie ( kunne have brugt hvad som helt andet, bare man kan se jorden og hvad der foregår.
- blade- der forslås bøg og ask
- gulerod
- fotografiapperat
- regnorm ca. 10 stk

Jeg tog mit regn tøj og gummi støvler på og fandt det meste jord, sand, regnorme og blade i min egen og naboens have.

Jeg rengjorde akavriet. Startede med at lægge sand i bunden, jord, sand, lagde regnorm i, jord, sand, og jord.
I forsøget skulle der lidt vand på de forskellige lag, men det sand og jord jeg fandt var meget vådt, så det undlod jeg.
På det øverste lag jord lagde jeg blade- dog kun bøgeblade og lidt revet gulerod.

Da regnorm lever nede i jorden og ikke er vant til lys, skal der være helt mørk ved/i akvariet.  Regnormene skal stå et par dage i mørke før de opfører sig som de plejer. Jeg har derfor valgt, at lægge to hel mørke viskestykker over akvariet. Jeg har bundet dem fadt med snor, så der det dækker helt.


Jeg tænker, at jeg vil se til forsøget 2 gange i uge og se hvad der sker. Jeg vil tage billeder hver gang, for at se forandringerne.


Første gang jeg kigger til regnormene efter jeg har opstartet.

Der er ikke sket den store forandring. Bladene ligger stadig i overfladen og de revne gulerødder også. Det strejfer mig, om det nu også er bøgeblade jeg har fundet. Synes helt bestemt, at det må det være. Men vil nu lige slå det op en ekstra gang for en sikkerhedsskyld. ( hvis det er de forkerte vil jeg tage i skoven i dag og finde de rigtige bøge blade.....).

Jorden lagene er der heller ikke sket det store med. Men læste også  på www.skoleniskoven.dk at det ville tage nogle dage, før regnormene "ville være på plads" og opfører sig som  de plejer.
I dag er det 2  dage siden jeg opstartede, så kan nok heller ikke forvente, at der vil være sket det helt store.
Jeg lægger et billede ind fra i dag. Jeg ser til regnormene igen i starten af næste uge. Så har de i hvert fald fået lidt tid til "at komme på plads".

Uge 2:

Jeg fandt i fredags ud af, at det var de forkerte blade, jeg havde lagt í orme boet. Det var hasselblade. Nu har jeg så lagt de rigtige blade på boet, nemlig bøgeblade....

Regnorme: Der er lagt 10 orme i boet.. Det der undersøges ormenes arbejde i forhold til nebdrydning. Ormene er nogen af de vigtigste nedbrydere. De sørger sammen med andre nedrydere at nedbryde døde blade, planter, dyr, der ligger på jorden.

Regnormene kryber op og ned i gangene i deres jord, hvilket er det er meget gerne skulle komme til syne i mit dyreholdsforsøg.

Regnormene er ofte kun ved overfladen om natten. Bladene og gulerødderne trækker de ned i deres hul og spiser dem. Så i forsøget skulle bladene og gulerødderne gerne langsom forsvinde fra overfladen.

Nogle gange kan man på overfladen se små hobe. Det er regnorme lort. Det ses på nedenstående billede  er fra bogen Regnorme af Casper Andersen ( 1997). Er ikke set på jordoverfalden i forsøget endnu.

mit dyreholds forsøg med regnormene undersøger om regnormene henter føden oven jorden og  laver gange i jorden. Jeg undersøger også om de spiser bøgeblade og gulrod fra jord overfladen- dvs. laver en nedbrydnings proces. 

Det er nogen lunde således ud:

 Billedet er fra www.denstoredanske.dk

Jeg har i dag nærstuderet inspirations kilden til projektet, og konstateret, at de foreslår både bøge og- aske blade. Har derfor været ude at finde aske blade, og lagt dem i orme boet.

Desuden har jeg i dag kigget til ormeboet.  Jeg har konstateret, at der er sket en del.

Man kan se "orme gange" og der er sørme også noget gulerod nederst i akvariet blandt jord- og sandlagene. Desuden er der kommet noget af sandt med helt op øverst. Jeg har dog ikke set små ophobninger, som er orme lort.

Hvis man ser godt efter er der gange her nederst i billedet og der er til højre en regnorm.

Til venstre i billedet nederst, ca. 1½ cm op nederst fra bunden er ses et lille stykke gulerod.

På billedet ses tydelig ormenes gange.

 Jeg har desuden set regnorme på de forskellige sider af glasset. Men de er hurtige, og er ikke meget for at komme med på billederne....

Her er et billede fra bogen Smådyr af Perter Jepsen ( 1996).

Som viser et fint billede af orme gange. Hvilket svarer meget godt til det jeg kan observere i mit akvarie.

Kort beskrivelse af regnormene, hvor de bor og deres nedbrydning :

 

Som sagt lever regnormene i jorden, hvor de nedbryder døde blade, planter og andet de trækker med ned i deres gange.  De søger sammen med andre nedbrydere for, at det de finder bliver revet i mindre stykker. de tager det med ned i deres gange. 

Regnormene kryber op og ned i deres gange i jorden. De er ikke glade for lys, da de let tørre ud.  derfor ser man dem også kun på jorden overflade om natten. ( det er fx derfor mange fiskere lyser orm sent aften/natten- til fiske turen).

Ormene kraver ud- og nogen gange helt op af deres gange og henter bladene i fx skov bunden- dem trækker de så med ned, og spiser dem.

regnormene er med til at danne muld- de gennem lufter jorden med deres gange.

Om sommeren kravler regnormen dybere ned i jorden, hvor den er fugtig.

Om vinteren går regnormen i dvale. Den laver sig en lille hule beklædt med slim- ruller sig sammen og laver hele den mørke tid.

Litteratur: www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=2961

Didaktiske og pædagogiske overvejelser:

Jeg tænker at bruger/ børnehave børn både store og små sagtens kunne være med til sådan et forløb, som dette- jeg er i gange med. Men vælger nok de 3-6 årige.

Men man skal selvfølgelig gøre sig nogle overvejelser i forhold til pasning af dyrene. Men også hvor og hvordan man skal opstarte sådan et forsøg og hvordan man vil følge det. Og ikke mindst hvad vil man bruge det til??? Have ud af det.

Men der vil i hvert fald være masser af mulighed for at iagttage de forskellige ting der sker både med gulerødder og blade. Men også med jorden  og ikke mindst regnormenes arbejde.

Jeg tænker, at det vil være vigtigt at planlægge forløbet godt inde start hvis det fx er i en børnehave. Også niveauet skal bestemmes afhængig af hvilken gruppe bruger der laver og følger forsøget. Det er jo klart at de små børnehave børn ikke vil kunne lave forsøget på samme måde som fx en anden bruger gruppe eller SFO gruppe, hvor de unge/ børnene er ældre.

Meget afhænger af både, alder- fx koncentrations evnen, opfattelsen og forståelse m.m.

Eksempler hvor man kunne lave sådan et forsøg kunne være fx i en børnehave hvor man arbejder med skovens affald- hvor der er fokus på skoven og nedbrydning. 

Eller hvis man har et tema om naturen og ser på regnormene og hvad de laver. 

Litteratur er  b.la. www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=2862

Uge 3:

Jeg vil se lidt nærmere på regnormene: 

Først lidt om regnormens udseende generelt: 

Dette billede viser regnormes indre. Fra venstre ses regnormes hovede med munden først så er der talgkirtler ( det der ligner en hvid sommer fugl), en forrådsmave,  en muskel og den lange røde fra midten og ud er tarmen. 

 Dette billede er regnormens ydre. Fra venstre af  ses anus- helt ude i spidsen af regnormen ( dette billede af regnormen er omvendt af det andet- her er enden til venstre og hovedet højre). Det yderste stykke fra venstre er halen. På midten er bæltet ( den yderste ring) så lidt længere ind mod midten af regnormen er pubatets papiller og tilsidst parirngs børster og kønsorgans papiller. 

Regnorme arter: 

Jeg vil i det følgende se på hvilke regn orme arter der findes og hvilke regnorm, der er på mit orme bo.

I bogen regnorme af Casper Andersen (1997) + Regnorme af Jill Bailey (1998).  fortælles, at der findes ca. 19 forskellige regnorme arter. I Danmark er det disse arter som er vist på billedene + nedenstående skrevet.

1 billede er Have orm

2 billede er Grøn orm

3 billede er Brandorm

4 billeder er Blåorm

5 billeder er Stor regnorm

6 billede er Løvregnorm

7 billede er Grå orm 

8 billeder er Rosa Orm

Men herudover disse billeder er der Skovregnormen, Lang ormen, Stor Grå orm, Mos orm, Brand orm og bæk regnorm. 

De har forskellige opgaver. En regnorm kan blive ca. 10 år gammel. Den er ca. 1 år gammel før den selv kan få børn ( Der vil senere komme et indlæg om formering). 

I bogen  regnorme af Casper Andersen (1997) er der lavet en bestemmelses nøgle til voksne regnorm. Den vil jeg tage udgangspunkt i når jeg skal bestemme hvilke regnorm jeg har i mit regnorme bo. 

Hvilke regnorme er der i mit bo?:

Men jeg har fundet ud af at det ikke er så nemt som først antaget. Ormene vender og drejer sig jo hele tiden. Men har fundet ud af at der både er voksne- og børn - af orm i boet. De voksne har nemlig mave bælte på. det ses her på billedet af ormene på billedet fra boet. 

 denne orm er ca. 4 -6 cm 

Dett ses ret tydeligt nederst til venstre på begge billeder- det lidt gullige/orange mave bælte. 

Denne orm er ca. 3-5 cm

Dette er 2 forskellige orm fra orme boet.

 Denne orm var den mindste  ca. 3cm

Så vidt jeg kan se er dette en unge. Den har ikke noget gulligt mave bælte. 

 Det er meget svært at se hvilke arter det er jeg har fundet. Umiddelbart ligner de 2 første billeder enten grøn - eller løvregnorm. Men er slet ikke sikker. Det 3. billeder er regnormen meget mere mørk i det end de 2 andre. Men kunne også ligne grøn regn orm eller af beskrivelse en bæk regnorm. Men er heller ikke her sikker. Jeg har slet ikke kunne bruge bogens arts bestemmelses sider, fordi jeg slet ikke har kunne se så mange detaljer som de beskriver- trods zoom og forstørrelses glas- lidt øv. 

Her er også lige et billede af boet, som det ser ud nu. Bladene er begyndt at visne. Der er stadig aktivitet i boet og jordlagene blandes og gangene ses ret tydeligt.

Uge 4: Nu vil jeg se lidt nærmere på regnormenes formering.

Formering/års cyklus:

Regnorme er tvekønnet. Men når de parre sig er de først hanner. Så lægger de sig med maven tæt imod hinanden og forenden hver sin vej. De laver en slimet masse rundt om sig og sender sæd ind i hinanden- og kravler så væk fra hinanden. Sæden opmagniseres uden for sædgemmerne- en lille kapsel.

Her efter bliver de til en slags hunner. Og så foregår befrugtningen. Det foregår ved at rundt om bæltet danner ormen et rør af slim. Langsom kravler ormen baglæns ud af røret. Når røret er ud for de kvindelige kønsorganerne, udstødes æggene i røret.. Når røret senere er ude for de hanlige kønsorganer, udstødes en portion sæd, som befrugter æggene. Ormen befrier sig fra slimrøret, som lukker i begge ender og størkner til en lille ægkapsel. De fleste æg produceres i maj- juni. Ca. 3-4 mdr senere fra september til oktober begynder udklægningen af æggene. Regnormen er først voksen når den er 1 år gammel og det ses ved at den har et bælte på maven. (Andersen, 1997).

Her ses hvordan processen foregår.

( Andersen, 1997)

Her er også et billede af boet og ugens iagtagelser:

Billede af en side, hvor ormen ses øverst til venstre i billedet.

På disse to billeder ses ormenes gange. De er vældig i gang med at arbejde.

 Nedbrydrydningen af bladene fortsætter. Der en ved at visne. Øverst til venstre i billedet ses et lille blad, der nu "står op". Måske ormene er ved at tage det med ned i deres gange??? og nedbryde det???

Mit dyrehold er i øvrigt "flyttet". I vores lille gang hvor det stod, var det blevet for koldt- der er meget koldt. ikke helt udendørs temperatur, men tæt på. Ormene bliver jo noget mindre aktive om vinteren og går i "hi". Så orme boet er derfor kommet med ind i vores "varme" gang. Desuden er jeg blevet mindet om, at de skal have lidt vand, for at det bliver ligesom deres natur- ormene er jo mest aktive i fugtige omgivelser.

Økosystem og Kredsløbet:

Regnormes aktivitet er bestemt af jordens temperatur og fugtighedsforhold. De fleste danske arter er aktive ved temperaturer imellem ca. 0° og 25°C, så længe jorden er tilstrækkelig fugtig. Dette betyder, at regnormene i danske økosystemer primært er aktive i forårs og efterårsmånederne samt i den tidlige og sene sommertid. Hvis jorden er ved at tørre ud eller temperaturerne falder til under 0°C vil ormene enten grave sig ned i dybere liggende jordlag eller forsøge at overleve i en inaktiv tilstand (Skov og naturstyrelsen).

Kredsløbet/ Selve nedbryderkæden og - net:

Nedbrydning:

Selve nedbrydningen er også vigtig at nævne her. For nedbrydningen sker ikke af sig selv. Ser man på nedbrydning generelt - i forhold til naturens affald - som kan være døde blade, grene dyr ovs. Skal naturen have hjælp til nedbrydningen., Hjælperne kan være dyr, bakterier og svampe. I vores studie gruppe har vi både forsøg med orme og svampe.

Men også solen, vind og vand er med i nedbrydningsprocessen.

Nedbryderne - lever i jorden og kan være masse forskellige organismer. det er smådyr, som kan være regnorme, som i vores forskellige forsøg, men også bænkebidere, tusindben, snegle m.m.

De laver af døde planter og dyr - dødt organisk materiale, samt bakterier og svampe.

De fleste nedbrydere lever i øverste jord lag. Temperaturen skal gerne være over 5 grader.

Der er sådan at de forskellige nedbrydere arbejder sammen. Når fx et blad falder til jorden om efteråret, vil nedbryderne gå i gang med at nedbryde på samme tid.  Bakterier, alger og svampe vil voks på bladet og regnorme, m.m. vil gå i gang med at spise af det.

De river bladet i stykker. Noget af bladet bliver som skrevet spist og kommer ud som lort. Det lever bakterier og svampe på, så de bliver nedbrudt endnu mere - så vil andre små dyr spise dem.

Bladet bliver herefter til de mindste byggesten- atomer og molekyler. Det ender som vand, CO2 og mineraler - næringstoffer som nitrat og fosfat.

Det der ikke bliver nedbrudt bliver til humus stoffer og "opbevares" længere nede i jorden.

Hvor længe selve nedbrydningen tager, afhænger af hvor meget næring der er i det der skal nedbrydes.

Hastigheden af nedbrydningen afhænger b. la. af hvor meget kvælstof der er tilstede- er der meget i det døde dyre eller plantestof gør nedbrydningen hurtigere.

Nedbrydningen afhænger også af jorden surhedsgrad. I fx løvskove søger regnormene for at jorden bliver gravet igennem, så den bliver iltet og blandet sammen.

Mens der fx i en nåle skov ikke er så mange regnorme til nedbrydningen, da jorden ofte er sur her. Det skyldes bla. At der er mange hæmmende stoffer i nålene.  Så derfor holder regnormene sig væk fra nåle skove.

Så nedbrydningen af hænger, både af smådyrene, organismer, forholdet mellem kul - og kvælstof og af surhedsgrad. Men også nedbryderes samarbejde har stor betydning.  Men regnormenes opgave her i nedbrydningen er at lave jord. De spiser bladene, som de trækker ned i deres gange, laver lort - som ligger over deres gange.

Litteratur: www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=2961.

I denne uge er mit orme bo " vandet" og jeg har set til det. Der er ikke sket andet end, at bladene  alle er helt brune nu. Ormene "arbejder" stadig i gangene og jorden er godt blandet rundt efterhånden.

Følgende emner berøres under næste net periode (december- januar) og, der ses løbende til orme boet og lægges billeder ind her af : 

-Natursyn

-Pædagogens rolle

-hygiejniske forhold

-nødvendige love omkring dyrehold